Langtidsblodsukker (HbA1c)
En måling af dit langtidsblodsukker viser, hvordan dit niveau af blodsukker har været de seneste 2-3 måneder.
En måling af dit langtidsblodsukker viser, hvordan dit niveau af blodsukker har været de seneste 2-3 måneder.
Hos din læge får du typisk målt dit langtidsblodsukker (HbA1c). Det viser gennemsnittet af dit blodsukker gennem de sidste 8-12 uger og skal for mange ligge under 53 mmol/mol, men varierer fra person til person. Målet for dit langtidsblodsukker finder du sammen med din læge.
Middelglukose er et beregnet gennemsnitligt glukoseniveau i blodet. Det vil sige, at det er udregnet på basis af HbA1c-værdien. Tallet fortæller, hvad du i snit ville have målt dit blodsukker til, hvis du kontinuerligt havde målt med dit eget måleapparat i den periode, som HbA1c dækker.
Generelt er det relevant at måle HbA1c hver tredje til sjette måned. I nogle situationer vil det være relevant, at du får målt det enten hyppigere eller sjældnere.
Det er relevant at overveje et højere HbA1c-mål end det generelle, hvis du oplever hyppige insulintilfælde og/eller har svært ved at mærke, når blodsukkerniveauet bliver for lavt.
Andre faktorer, der gør det relevant at overveje et højere HbA1c-mål, kan være:
Det generelle mål for personer med type 1-diabetes er:
HbA1c: 53 mmol/mol
Middelglukose: 8,5 mmol/l
Der kan være forskellige grunde til, at man sætter et andet mål end det generelle.
Du og din diabeteslæge sætter sammen dit personlige mål for langtidsblodsukkeret.
Time-In-Range er en anden måde at vurdere reguleringen af blodsukker. Har du en sensorbaseret glukosemåler, kan du og din behandler nemlig se, hvordan dit blodsukker i løbet af dagen.
Man stræber typisk efter, at du 70 procent af døgnets 24 timer har et blodsukker på 4-10 mmol/l - svarende til 17 ud af 24 timer.
Du kan godt opnå et godt langtidsblodsukker, selvom du har høje og lave blodsukre, men det er ubehageligt, og mange og store svingninger i blodsukkeret har også betydning for udvikling af følgesygdomme.
Er du gravid, vil du få målt HbA1c langt hyppigere end normalt.
Læs mere om blodsukker ved graviditet og type 1-diabetes