Fordelene ved fysisk aktivitet
- Sænker dit blodsukker midlertidigt
- Sænker blodtryk og kolesteroltal på lang sigt
- Øger dit velvære, både fysisk og psykisk
- Øger virkningen af din insulin
- Gør det lettere at tabe sig
- Modvirker stress, depression og angst
- Opbygger og bevarer musklerne
- Styrker knoglerne
- Giver bedre hjertefunktion
- Giver bedre søvn
Synes du, det er svært at komme i gang med at være fysisk aktiv, fordi du ikke føler dig tryg ved, hvordan det vil påvirke dit blodsukker?
For nogle er det svært at komme i gang, fordi de frygter lavt blodsukker eller ikke magter samtidig at skulle forholde sig til sit blodsukker. Andre bliver frustrerede, fordi blodsukkeret svinger fra gang til gang, selvom de synes, de prøver at gøre det samme.
Det ér komplekst, fordi der er mange faktorer, der spiller ind og stjæler fokus fra selve aktiviteten og dermed måske også for glæden. Og der findes ikke én facitliste.
Men hvis du har et godt samarbejde med dit behandlerteam omkring din fysiske aktivitet, kan I sammen drøfte, hvordan du kan handle på dit blodsukker.
Giv ikke op. Prøv dig frem og mål dit blodsukker både før, under og efter den fysiske aktivitet, og få erfaring med, hvordan din krop reagerer på motion.
Vi kan ikke give nogle faste retningslinjer for, hvordan du kan regulere dit blodsukker, da påvirkningen afhænger af en række faktorer:
- Varighed: Hvor længe du er aktiv ad gangen
- Intensitet: Om du træner med lav, moderat eller høj puls
- Frekvens: Hvor ofte, du er aktiv
- Mad: Hvornår og hvad du sidst har spist
- Aktivt insulin: Hvor meget insulin, du har i din krop
21 diabetesforskeres bedste råd til motion med type 1
21 diabetesforskere fra hele verden har gennemgået de væsentligste studier om type 1-diabetes og motion og kommer med deres bedste råd i denne konsensuserklæring offentliggjort i The Lancet Diabetes & Endocrinology.
Diabetesforeningen har fået tilladelse fra The Lancet til at oversætte og bringe artiklen ”Exercise management in type 1 diabetes: a consensus statement” her på Diabetesforeningens hjemmeside.
Vær opmærksom på, at artiklen er skrevet til behandlere. Den er derfor skrevet i et mere videnskabeligt sprog, end vi normalt bruger her på diabetes.dk.
Læs artiklen på dansk
Læs den originale artikel
Her kan du se en infografik med de væsentligste punkter fra artiklen:
Infografik over de væsentligste punkter
På disse sider kan du finde information om motion. Du kan bl.a. læse om:
Motion og type 1-diabetes
Blodsukker - før, under og efter motion
Kom godt i gang
Lav øvelser
Vælg din motionsform
Vi tester motionsformer
Aktiv hverdag
Undgå skader
Andres erfaringer med motion
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Hvor kan du få hjælp?