Når du har diabetes, kan du få tilskud til dine merudgifter – f.eks. medicin og kost.
Der kan være ekstra udgifter til både medicin, kost og andre ting, når du har diabetes. Servicelovens § 100 giver en række muligheder for tilskud.
Kan du få tilskud til merudgifter?
Du kan få tilskud til de merudgifter, du har på grund af din diabetes, hvis dine samlede merudgifter er mindst 7.296 kr. årligt (2024) om året – dvs. 608 kr. om måneden. Samtidig skal du opfylde disse tre betingelser:
- Du er mellem 18 år og folkepensionsalder (Er du folkepensionist se mere under helbredstillæg og personligt tillæg).
- Du har insulinkrævende diabetes eller betydeligt nedsat funktionsevne (din funktionsnedsættelse bliver vurderet ud fra funktionsevnemetoden (Læs mere om funktionsevnemetoden).
- Du har ikke fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003.
Der er ingen facitliste over, hvilke udgifter du kan få dækket. Det beror på en individuel og konkret vurdering fra kommunen. Til gengæld er der tre standardintervaller for udbetaling af tilskud.
Hvad kan du få tilskud til - og hvor meget?
Typiske merudgifter er:
Listen er ikke nogen facitliste. Du kan have andre nødvendige udgifter, der er direkte en følge af din diabetes. Vær opmærksom på, at udgifter til behandling, f.eks. fodterapi og tandlægebehandling, skal du søge tilskud til via andre regler. Læs mere under tilskud til Fodterapi og Tandlægebehandling.
Hvor meget kan du få i tilskud?(2024)
- Hvis dine sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 608 kr. - 1.707 kr. om måneden, får du udbetalt et standardbeløb på 1.138 kr. om måneden.
- Hvis dine sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.707 kr. – 2.846 kr., får du udbetalt et standardbeløb på 2.277 kr.
- Hvis du kan dokumentere, at dine faktiske merudgifter er over 2.846 kr. pr. måned, får du et tilskud, der dækker alle de faktiske merudgifter. Det betyder, at du ikke skal sandsynliggøre merudgifter på mere end 2.846 kr. pr. måned – men i stedet skal du dokumentere udgifter f.eks. ved at gemme kvitteringer på det hele.
Beregning og udbetaling af merudgifter
Én gang om året laver du et overslag over de merudgifter, du forventer det næste år. Dit tilskud bliver fastsat ud fra de merudgifter, du forventer at have. Kommunen indhenter oplysninger hos din behandler for at vurdere, om de mener, dine forventede udgifter er rimelige i forhold til dit behov.
Kommunen kræver ikke dokumentation for dine merudgifter, når du har merudgifter efter laveste takst. Du skal kun kunne sandsynliggøre dine merudgifter. Mange synes dog, at det er en hjælp at gemme kvitteringer for køb af medicin, særlig mad og udgifter til transport, der er relateret til diabetes.
Vigtigt: Hvis dine faktiske merudgifter er over 2.846 kr. om måneden, så kan du få refunderet hele udgiften, men det kræver, at du kan dokumentere dine merudgifter. Ligger dine merudgifter på dette niveau, skal du med andre ord gemme kvitteringer for dem alle.
Udbetaling af tilskud til merudgifter
Tilskud til merudgifter i forbindelse med din diabetes udbetaler kommunen fra måneden efter, du sender din ansøgning, hvor du har sandsynliggjort dine merudgifter. Hvis du f.eks. sender ansøgningen i april måned, får du tilskuddet udbetalt fra maj. Herefter får du udbetalt tilskud hver måned resten af året. Tilskuddet til merudgifter er skattefrit og uafhængigt af husstandens økonomi.
Ændringer i tilskud
En bevilling efter § 100 er en løbende bevilling. Hvis der sker ændringer i din sygdom, og dermed dine forventede merudgifter, skal du orientere kommunen, så de kan vurdere dit tilskud.
Det er muligt at få ændret den månedlige ydelse, hvis der opstår større udgifter end forventet. Dog skal der være gået et år siden sidste beregning. Til gengæld får du dækket de ekstra udgifter med tilbagevirkende kraft. Viser udgifterne sig at være lavere end forventet, skal du ikke betale det overskydende tilskud tilbage.
Fakta om fire typer merudgifter
Du kan regne alle typer medicin med
Alle typer medicin, lægen har ordineret dig på grund af din diabetes, kan du regne med. Det vil sige ikke blot insulin, men også blodtryks- og kolesterolsænkende medikamenter m.m. Desuden kan du også medregne anden medicin, som du skal tage på grund af anden varig lidelse.
Det er din læge, der afgør, om du får medicinen på grund af din diabetes og/eller på grund af andre varige sygdomme. Ankestyrelsen har afgjort, at du også kan medregne udgiften til midler mod erektionsbesvær på grund af diabetes.
Beregn egenbetaling (merudgifter)
Når du ved, hvor meget din medicin koster om året, kan du via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside beregne din egenbetaling.
Når du skal beregne din egenbetaling for din diabetesmedicin, skal du bruge saldoen fra det Centrale Tilskud Register (CTR-saldoen). Det tal fortæller, hvor meget du samlet har købt medicin for på apoteket. Sådan beregner du din egenbetaling:
- Gå til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
- Vælg patientgruppe – f.eks. "Almen voksen"
- Skriv 0 i rubrikken for CTR-saldo
- Tryk næste
- Vælg: Tilføj en ekstra linje
- Skriv vilkårlige bogstaver i rubrikken med lægemiddel/varenummer
- Vælg tilskudsgruppe – f.eks. "Tilskud”
- Skriv din CTR-saldo med komma og decimaler både i rubrikken med samlet pris og i rubrikken "Tilskud beregnes af”
- Vælg tilføj en linje
- Vælg ”Beregn egenbetaling for dette”
- Resultatet bliver vist
Gem dine kvitteringer fra apoteket. De viser, hvor meget du selv betaler for medicin. Hvis du ikke har kvitteringer fra det seneste år, kan apoteket oplyse din CTR-saldo, så du kan se, hvor meget du samlet har købt medicin for på apoteket.
Diabetesforeningen rådgiver om egenbetaling
Vores diabetesrådgivere får rigtig mange spørgsmål om medicinudgifter. De to vigtigste råd er:
- Husk at regne spild i form af ”luftskud” med, når du beregner dit årlige forbrug af medicin
- Vær opmærksom på, at visse typer insulin koster mere end gennemsnittet
Vores diabetesrådgivere sidder klar til at hjælpe på telefon 63 12 14 16.
Læs mere om tilskudsreglerne under punktet Medicintilskud.
Merudgifter til diabeteskost
Hvordan udregner jeg mine merudgifter til kost?
Det er det såkaldte energiinterval, der afgør, hvor stor din merudgift til kost er. Energiintervallet bliver bestemt af den mængde kiloJoule (kJ), kroppen har brug for. En tommelfingerregel er:
- En gennemsnitskvinde har brug for 8.200 kJ dagligt
- En gennemsnitsmand har brug for 10.600 kJ dagligt
Da der er en række individuelle faktorer, der spiller ind, anbefaler Diabetesforeningen, at du får din diætist eller læge til at udregne dit energiinterval og udfylde skemaet på bagsiden af vores folder
Specialvarer kan du ikke regne med
Ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 46-14 er der ingen helbredsmæssige behov for at indtage specialvarer (kunstige sødemidler og sukkerfri produkter), medmindre man kan sandsynliggøre, at: 1) Man ikke har mulighed for at supplere med hurtigtvirkende insulin for at kompensere for ekstra indtag af kulhydrater, og 2) I øvrigt kan sandsynliggøre, at man rent faktisk anvender specialvarer i det daglige.
Merudgifter til diabetesmad
De anslåede merudgifter pr. måned til diabeteskost for voksne (+15 år) er:
Energiindtag under 8.999 kj. - m/specialvarer = 161 kr. - u/specialvarer = 89 kr.
Energiindtag mellem 9.000 - 10.999 kj. - m/specialvarer = 147 kr. - u/specialvarer = 57 kr.
Energiindtag over 11.000 kj. - m/specialvarer = 176 kr. - u/specialvarer = 68 kr.
Tilskud til juice og druesukker
En vigtig anbefaling er, at du altid har kulhydrater, som f.eks. druesukker eller juice, med overalt. Det er en sikkerhed for, at du kan behandle lavt blodsukker (hypoglykæmi) og dermed undgå insulintilfælde.
Du kan søge om tilskud til juice og druesukker. I ansøgningen skal du beskrive, i hvilke situationer – og hvor ofte – du får lavt blodsukker. F.eks. på arbejde og når du dyrker sport. Eller måske er der helt andre situationer, hvor du har behov for sikkerhed for, at du ikke får insulintilfælde – f.eks. når du kører bil. Dernæst vurderer du, hvor stor mængde hurtigtvirkende kulhydrater du bruger pr. insulintilfælde, og dermed kan du regne ud, hvad det koster på årsbasis.
En undersøgelse, som Diabetesforeningen har gennemført, viser, at ca. halvdelen af alle med diabetes får insulintilfælde ugentligt, 4% har det dagligt, og 2% oplever det aldrig. Du kan læse mere om vores undersøgelse her.
Transport
Når du har diabetes, kan du søge om tilskud til dækning af dine transportudgifter i forbindelse med din behandling. Du skal søge om dækning af dine transportudgifter efter Servicelovens § 100. Du kan for eksempel søge om tilskud til transport til kontrol på ambulatoriet, øjenlæge, fodterapi, blodprøvetagning osv. i forbindelse med din diabetes.
Du vil som regel få bevilget den billigste transportform medmindre f.eks. gangbesvær eller sygdom gør, at du ikke kan tage offentlig transport. Din transportudgift er antal kilometer ganget med statens laveste kilometertakst. Denne takst er i 2024 2,23 kr. pr. km.
Kan du få dækket din transport efter andre bestemmelser, kan du ikke medtage udgiften. For eksempel hvis du har mere end 50 km. til dit behandlingssted, skal din kørsel dækkes af din region. Du skal i dette tilfælde søge på sygehusets kørselskontor.
Se mere under punktet transport i denne A-Å
Nogle kommuner stiller særlige krav
Stiller din kommune krav om måling af blodsukker?
Nogle kommuner stiller krav om at se resultaterne fra en periode med måling af blodsukker for at vurdere merudgifterne til druesukker/juice, inden de bevilger. Diabetesforeningen mener ikke, at dette krav er relevant i sandsynliggørelse af merudgifter.
Derfor mener vi ikke, kravet er relevant
Blodsukkermåling bruges primært til at justere blodsukkeret med langsomtvirkende kulhydrater eller insulin, så det ikke bliver for lavt eller for højt. Hurtigtvirkende kulhydrater, som druesukker og juice, bruger du, når blodsukkeret er blevet for lavt. Og det er langt fra altid, at du i disse situationer har tid til, eller brug for at måle dit blodsukker. Personer med diabetes bruger også hurtigtvirkende kulhydrater til at forebygge lavt blodsukker, når de er på farten, og ikke har adgang til langsomtvirkende kulhydrater i form af rugbrød eller lignende.
Oversigten er misvisende
Oversigten over blodsukkermålinger vil ofte ikke afspejle samtlige gange, en person med diabetes har lavt blodsukker og brug for hurtigtvirkende kulhydrater. En sådan oversigt er derfor misvisende, og kravet er unødigt belastende og langt mere vidtgående end bekendtgørelsens krav om sandsynliggørelse. Samtidig kan krav om blodsukkermålinger resultere i, at mennesker med diabetes kan blive tvunget til at stikke sig et unødvendigt øget antal gange, end de ellers ville have haft brug for.
Stiller din kommune krav om at gemme kvitteringer?
Nogle kommuner stiller krav om, at personen, der søger om tilskud til dækning i forbindelse med diabetesrelaterede merudgifter, gemmer kvitteringer på køb af hurtigtvirkende kulhydrater. Deres formål er at vurdere merudgifterne, inden de bevilger tilskud. Diabetesforeningen finder ikke dette krav relevant i sandsynliggørelsen af merudgifter.
Derfor mener vi ikke, kravet er relevant
Borgere med diabetes køber hurtigtvirkende kulhydrater, når de foretager deres hverdagsindkøb af mælk, brød m.m. Samtidig køber nogle flere pakker druesukker og juice om ugen. Kommunernes krav vil svare til at bede folk om, i måneder eller et år, at gemme alle deres kvitteringer på f.eks. mælk. Det er en uoverskuelig opgave, og desuden det intet værd som dokumentation, da kvitteringer fra supermarkeder mv. hverken er påført navn eller cpr.nr.
Krænker privatlivet
Oveni mener vi, at det krænker privatlivet, fordi kommunen vil få kvitteringer på indkøb ud over de hurtigtvirkende kulhydrater. At bede om at betale sine varer i to portioner, for at få separat bon på hurtigtvirkende kulhydrater, vil være uoverskueligt.
Kravet er unødigt belastende – og langt mere vidtgående end bekendtgørelsens krav om sandsynliggørelse. Diabetesforeningen mener, at viden om diabetes som sygdom, personens vurdering af sit behov for hurtigtvirkende kulhydrater og evt. personens læges udtalelse er tilstrækkelig sandsynliggørelse til at få bevilget de nødvendige merudgifter til druesukker og juice
Diabetes og Sygeforsikringen Danmark
Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark, og får dine medicinudgifter refunderet helt, kan du ikke regne medicinudgiften med i § 100-beregningen. Hvis du kun får delvis refusion, kan du dog medregne din egenbetaling.
Du kan evt. ændre dit medlemskab til en billigere gruppe med mindre eller ingen refusion af medicinudgifter. Det er ikke nogen god idé, at du melder dig ud af Sygeforsikringen Danmark.
Ankestyrelsen har truffet en principiel afgørelse om udgiften til kontingentet til Danmark. Det betyder, at du ikke kan regne kontingent til Sygeforsikring Danmark med som en merudgift. Ankestyrelsen mener, at udgiften ikke er nødvendig, og at det ikke er en udgift, som kun personer med diabetes har.
Sådan ansøger du om tilskud til merudgifter
Du skal søge om dækning af merudgifter i din kommune. Kommunen skal kunne indhente oplysninger om din sygdom og behandling for at kunne behandle din sag om merudgifter. Giv derfor kommunen tilladelse til at hente oplysninger hos din behandler.
Herunder findes relevante principafgørelser vedr. servicelovens § 100.
Principafgørelse 70-17: Afgørelsen samler principperne om godkendelse merudgifter i form af udgifter til kørsel. Bl.a. at udgiften til kørsel ved behandling og kontrol skal dækkes med udgangspunkt i den billigste transportform og at udgift til kørsel til egen læge ikke kan regnes med som merudgift.
Læs afgørelsen 70-17
Principafgørelse c-37-05 (diætkost): Diætkost er en nødvendig merudgift og kan tages med under § 100
Læs afgørelsen c-37-05
Principafgørelse 111-15: Udgiften til regulering af lavt blodsukker kan tages med under §100. Kommunen kan tage udgangspunkt i prisen for druesukker i pulverform.
Læs afgørelsen 111-15
Principafgørelse 103-10: Udgiften til druesukker og juice kan tages med under § 100, men udgiften til ulykkesforsikring kan ikke.
Læs afgørelsen 103-10
Principafgørelse 207-10: Udgiften til en forhøjet præmie på en livsforsikring kan ikke tages med under § 100.
Læs afgørelsen 207-10
Principafgørelse c-3-08: Udgifter til medlemskab af Sygeforsikring Danmark kan ikke tages med under § 100.
Læs afgørelsen c-3-08
Principafgørelse c-8-07: Hvis man har et passivt medlemskab af Sygeforsikring Danmark, således at man er medlem, men ikke får dækket udgifter til medicin, kan egenbetalingen af medicinudgifterne tages med under § 100.
Læs afgørelsen c-8-07
Principafgørelse c-7-07: Behandlingsudgifter, herunder til tandbehandling, kan ikke tages med under § 100.
Læs afgørelsen c-7-07
Principafgørelse 112-11: Udgifter til lægeordineret medicin til afhjælpning af sendiabetiske følger i form af erektiv dysfunktion kan være en nødvendig merudgift som følge af diabetes.
Læs afgørelsen 112-11
Principafgørelse 161-11: Udgifter til kanylebokse til bortskaffelse af brugte kanyler kan ikke tages med under § 100.
Læs afgørelsen 161-11
Principafgørelse 80-10: Almindelige batterier til et blodsukkermåleapparat kan ikke tages med under § 100.
Læs afgørelsen 80-10
Principafgørelse 122-09: Hvis du flytter kommune, skal du søge din merudgiftsbevilling igen. Principafgørelsen slår fast, at tilflytningskommunen er forpligtet til at udbetale de merudgiftsydelser, som fraflytningskommunen har fastsat, indtil tilflytningskommunen selv har truffet afgørelse om dine merudgifter.
Læs afgørelsen 122-09