MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Vinterbadning

Vinterbadning kan vise sig at være et middel til bedre forbrænding og forbedret blodsukkerregulering. Og måske en slankere figur. Wioletta Salech er forsøgsperson i et stort forskningsprojekt, der indebærer, at hun skal vinterbade flere gange om ugen for at se, om det kolde vand gør en forskel. Diabetes var med Wioletta på hendes første vinterbadetur.

Det kolde gys: Kan vinterbadning forbedre blodsukkeret? Ny forskning viser, at der kan være en sammenhæng. Foto: Martin Bubandt

Bedre end gin og tonic!

På en blæsende vinterdag møder Diabetes ph.d.-studerende Susanna Søberg på Helgoland Søbadeanstalt på Amager Strand. Temperaturen har sneget sig op på 2,6 grader, og man kan knap ane solen bag det plettede skydække.

I dag skal den sidste forsøgsperson i Susanna Søbergs forskningsprojekt vinterbade, og derfor er hospitalets fire vægge skiftet ud med åben himmel. Wioletta Salech sidder sammen med fem andre forsøgspersoner og forbereder sig på at skulle ned i det kolde vand.

– Jeg er nervøs, og jeg vil gerne have det overstået nu. Jeg har det lidt ligesom, da jeg skulle føde min første søn, siger Wioletta Salech.

Hendes bemærkning får Susanna Søberg og de fem andre forsøgspersoner til at grine højlydt.

Wioletta Salech er den sidste i en række af 15 forsøgspersoner, som skal i gang med at vinterbade. Herefter skal hun vinterbade minimum tre gange om ugen i fire måneder. På trods af nervøsiteten har vinterbadning længe været et mål for hende.

De kolde strandture er en del af Susanna Søbergs forskningsprojekt, der handler om aktivering af brunt fedt. Det brune fedt er noget, vi gerne vil have mere af, fordi det kan forbrænde fedt og sukker fra blodbanen. Susanna Søberg ved, at kulde aktiverer det brune fedt, og derfor undersøger hun nu, om vinterbadning kan give os mere af gode fedt.

Der er i alt 30 forsøgspersoner med i projektet, 15 der vinterbader tre gange om ugen i fire måneder, og 15 i en kontrolgruppe, der ikke vinterbader.

Wioletta Salech er den sidste ud af 15 forsøgspersoner, som springer i det iskolde vand på Amager Strand. Foto: Martin Bubandt.

Det første dyp

Wioletta Salech og de andre forsøgspersoner kommer gående ud af omklædningsrummet på stribe, Wioletta med et lyserødt håndklæde om sig. Susanna Søberg står klar til at hjælpe ved trappen, der fører dem ned i det vinterkolde vand.

Det lyserøde håndklæde bliver lagt i en lille kurv, og på trods af nervøsitet går Wioletta ned ad de 13 trappetrin i et raskt tempo, før hendes fødder første gang rammer det kolde vand. Susanna Søberg er tydeligt imponeret over Wioletta, der tager flere svømmetag, imens et stort smil breder sig over hendes læber.

Om forskeren | Susanna Søberg

Billede mangler

36 år. Tidligere sygeplejerske, kandidat i sundhedsforskning.

I gang med ph.d. i sundhedsvidenskab.

Ansat ved TrygFondens Center For Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.

Susanna Søberg bliver vejledt af Camilla Scheele, Bente Klarlund Pedersen og Kristian Karstoft.

Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.

Oppe for enden af trappen er Susanna Søberg iført jakke, hue, handsker og halstørklæde.

– Hvor er du bare sej, Wioletta! Du er jo helt vild, udbryder hun i hoppende begejstring. Wioletta sætter kurs mod Susanna, der står klar med det lyserøde håndklæde, som hun hjælper med at lægge om sin iskolde forsøgsperson.

– Det var godt klaret, siger hun til Wioletta, der løber ind i saunaen. Kort efter er Wioletta i tøjet igen, og nervøsiteten er skiftet ud med sænkede skuldre og røde kinder.

– Det er bedre end gin og tonic, fortæller hun.

– Du er et helt klassisk eksempel på en førstegangsvinterbader, siger Susanna Søberg og
forklarer, hvordan vinterbadning udløser endorfiner i hjernen.

Kølemaskiner er kedelige

Ventelisterne til de danske vinterbadeklubber er lange, og den iskolde hobby er et hit blandt danskerne. Susanna Søberg vidste ikke, at vinterbadning var så populært, da projektet startede, og hun var faktisk bange for, at det ville blive svært at finde forsøgspersoner nok.

– Jeg vidste ikke meget om vinterbadning, før vi gik i gang, og senere fandt jeg ud af, at det er ret populært.

Til at starte med var det ikke en del af projektet, at folk skulle ud og vinterbade. Vi ville have folk ind og dyppe sig i koldt vand på vores laboratorium. Men det var langt mere omkostningstungt og knap så sjovt for deltagerne end vinterbadning – og dermed var der også risiko for, at mange ville droppe ud af projektet, forklarer Susanna Søberg.

For Susanna Søberg handler projektet også om at lave et livsstilsprojekt, der undersøger, om man på en naturlig måde kan aktivere det brune fedt.

– Såfremt vinterbadning øger mængden af brunt fedt eller funktionen af det brune fedt, vil vi kunne anbefale en let og sjov måde, man kan aktivere sit brune fedt på, forklarer hun og fortsætter:

– Tænk over det. Vinterbadning er gratis, det er let tilgængeligt, og det er for alle. Vi er jo ret privilegeret i Danmark med hensyn til vand. Og man behøver jo ikke være medlem af en klub.

Wioletta Salech er 51 år og arbejder som social og sundhedsassistent på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hun har forstadier til type 2-diabetes. Foto: Martin Bubandt.

Kulde aktiverer brunt fedt

Inden Susanna Søberg kunne sende sin sidste forsøgsperson ud og vinterbade, måtte hun foretage en række undersøgelser. Vi skruer tiden et par dage tilbage og møder her Susanna Søberg på en mere almindelig arbejdsdag i et forskerliv.

På anden sal på Glostrup Hospital er en forsøgsstue fyldt med store maskiner og massevis af flyttekasser, som alle tilhører Susanna Søbergs forskningsprojekt.

I dag finder Susanna og hendes team ud af, om Wioletta Salech har brunt fedt, og om hendes brune fedt aktiveres med kulde.

Om brunt fedt

Fedtorgan i kroppen, som er med til at holde os varme, og som forbrænder fedt og sukker, når det er aktivt.

Mennesker har gennemsnitligt, hvad der svarer til en håndfuld brunt fedt, som sidder omkring kravebenene og ned ad rygsøjlen.

Susanna Søbergs forskningsprojekt skal vise, om mennesker kan udvikle mere brunt fedt eller få en bedre funktion af det brune fedt ved at aktivere det med kulde.

– Det brune fedt har den modsatte effekt af det hvide fedt. Det brune fedt har rigtig mange mitokondrier inde i. Altså små fabrikker i alle celler, der meget hurtigt kan tænde op og forbrænde energi. De er med til at holde os varme, og man ved, at det, der aktiverer det brune fedt allermest, er kulde. Og vi vil gerne aktivere det brune fedt, fordi det forbrænder fedt og sukker fra blodbanen, forklarer Susanna Søberg.

Hun gør klar til at tage en fedtbiopsi fra højre side af Wioletta Salechs mave. Susanna Søberg tager blå gummihandsker på og lægger bedøvelse på et lille stykke af Wiolettas mave. I koncentreret stilhed går hun i gang med at tage biopsien.

– Så har du fået din miniature-fedtsugning, siger Susanna.

– Ja, jeg bliver slankere og slankere, svarer Wioletta.

Udover biopsien skal Wioletta varmes op og derefter nedkøles i mange timer for til sidst at blive scannet. Over hende hænger et termografi-kamera, der tager billeder hvert femte minut, og i panden, på hænder og bryst har hun små termometre siddende. Hun får taget blodprøver og er tilkoblet flere maskiner blandt andet en, der alarmerer, hvis hun begynder at ryste, når de blå gummitæpper, som hun har både over og under sig, begynder at køle.

Susanna Søberg sørger for, at Wioletta Salech har det godt under de mange prøver. Wioletta bliver både kølet ned og får taget en biopsi. Foto: Martin Bubandt.

Gang i forbrændingen

Alle 30 forsøgspersoner er over 40 år, overvægtige og har forstadier til type 2-diabetes, men vinterbadningen kan også føre til øget insulinfølsomhed for mennesker, der allerede har type 2-diabetes.

– Vi vil gerne måle, om blodsukkerreguleringen bliver bedre, når det brune fedt aktiveres. Teoretisk set kan blodsukkerreguleringen blive bedre for mennesker med type 2-diabetes, når man vinterbader, fordi man hele tiden sætter gang i forbrændingen, forklarer Susanna Søberg.

Susanna Søberg har altid interesseret sig for livsstil, type 2-diabetes og overvægt. Hun forklarer, at mennesker med type 2-diabetes har mindre brunt fedt, men det bør man kunne lave om på, hvis forskningsprojektets hypotese viser sig at være rigtig.

– Vores hypotese er, at vinterbaderne får mere brunt fedt eller opnår en bedre funktion af det brune fedt, end de har i forvejen. I princippet kan man fryse sig slankere. Hvis man for eksempel opholder sig et par minutter i vandet, når man vinterbader, så bliver det brune fedt aktiveret og på den måde mindet om, at der er brug for det. Og så giver det jo meget god mening, at kroppen ikke vil have, at det forsvinder.

Fortalt til Majlinda Urban Kuci og bragt i medlemsbladet februar 2019.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes