Graviditetsdiabetes
Graviditetsdiabetes – eller gestationel diabetes – er en type diabetes, der opstår hos gravide, som ikke i forvejen har diabetes.
Graviditetsdiabetes – eller gestationel diabetes – er en type diabetes, der opstår hos gravide, som ikke i forvejen har diabetes.
Når du er gravid øges dit behov for insulin. Normalt vil din krop automatisk begynde at producere mere insulin, men nogle gravide er ikke i stand til at producere nok eller har en nedsat insulinfølsomhed. Derfor får de graviditetsdiabetes.
Tilstanden forsvinder som regel igen efter fødslen, men graviditetsdiabetes hænger sammen med en øget risiko for at få type 2-diabetes senere i livet.
Ved alle typer diabetes har du et for højt blodsukker, hvis du ikke får behandling. Behandlingen af graviditetsdiabetes består af mad, motion og/eller medicin.
I 20-25% af tilfældene vil der på et tidspunkt blive behov for behandling med insulin.
Målet med behandlingen er at opnå et gennemsnitsblodsukker, der er så tæt på det normale som muligt under graviditeten. Et normalt blodsukker kan svinge i løbet af en dag, men ligger typisk på 5-10 mmol/l.
Når du har graviditetsdiabetes kan du få udleveret en blodsukkermåler på hospitalet. Jævnlig blodsukkermåling kan hjælpe dig til at finde ud af, hvordan din krop reagerer på kost og motion, der begge har betydning for dit blodsukker. Du kan for eksempel se, hvad der sker, når du skruer på mængden og typen af kulhydrater, som er den del af maden, der får dit blodsukker til at stige – eller når du går en lang tur efter du har spist.
Ofte er der ikke symptomer forbundet med graviditetsdiabetes, men hvis du under din graviditet gennem længere tid har forhøjet blodsukker uden at være klar over det, vil symptomerne typisk være:
Fordi der sjældent er symptomer, bliver der taget en urinprøve ved hvert besøg hos jordemoder og læge. Er der høj risiko for graviditetsdiabetes, vil den gravide tilbudt ekstra undersøgelser. Blandt andet screening i 24.-28. graviditetsuge med en såkaldt glukosebelastningstest eller oral glukose tolerance test (OGTT).
Som gravid får du taget en urinprøve ved hvert besøg hos jordemoder og læge.
Urinprøven viser blandt andet, om der er sukker (glukose) i urinen. Hvis der er sukker i urinprøven, vil du blive tilbudt en ”glukosebelastningstest”. Langt de fleste gravide har ikke graviditetsdiabetes, selvom der kan måles sukker i urinprøven.
Alle, der er i risiko for at udvikle graviditetsdiabetes, bliver tilbudt en glukosebelastningstest, også selvom der ikke er målt sukker i urinprøven.
Ved en glukosebelastningstest undersøger man kroppens evne til at optage og omsætte sukker.
Har du fået konstateret graviditetsdiabetes, er din mad en af måderne, du holde blodsukkeret nede på. Her er nogle gode råd:
Efter du har haft graviditetsdiabetes, har du øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, og derfor lyder anbefalingen, at du screenes 2-3 måneder efter fødslen med en glukosebelastningstest.
Det er den praktiserende læge, der ved undersøgelsen otte uger efter fødslen, arrangerer testen.
Har du haft graviditetsdiabetes, er anbefalingen desuden, at du med 1-3 års mellemrum bliver undersøgt for type 2-diabetes hos egen læge. Symptomerne på type 2-diabetes er ofte svage og kan forveksles med andre ting.
Risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes er større, hvis du:
Som gravid har du en øget risiko for en række komplikationer både under graviditeten, i forbindelse med fødslen og senere i livet:
Ved graviditetsdiabetes er der en øget risiko for, at barnet både under fødslen og senere i livet kan få komplikationer:
Har du spørgsmål om diabetes?
Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.
Ring 63 12 14 16
Ring 63 12 14 16