Medicin

Sekundær diabetes

Sekundær diabetes er en sjælden type diabetes, der kan blandt andet opstå efter operation eller sygdom i bugspytkirtlen.

Hvad er sekundær diabetes?

Sekundær diabetes bliver også kaldt type 3c-diabetes og er en type diabetes, der opstår, hvis man har haft sygdom eller komplikationer i bugspytkirtlen.

Fordi årsagen til sekundær diabetes varierer, vil det også være forskelligt, hvordan man kontrollerer blodsukkeret, men ofte vil det være ved hjælp af insulinbehandling.

Sekundær diabetes vil ofte være en permanent tilstand efter sygdom eller komplikationer.

Sygdomme, der kan give sekundær diabetes

    Sygdomme, der kan give sekundær diabetes
  • Betændelse i bugspytkirtlen

    + -

    Der findes både akut og kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Begge former øger risikoen for at få sekundær diabetes, fordi de kan påvirke bugspytkirtlens evne til at producere insulin.


    Læs mere om akut betændelse i bugspytkirtlen

    Læs mere om kronisk betændelse i bugspytkirtlen

  • Kræft i bugspytkirtlen

    + -

    Der kan være flere grunde til, at kræft i bugspytkirtlen kan føre til, at man udvikler sekundær diabetes. Kræften kan bl.a. påvirke produktionen af insulin og ødelægge bugspytkirtlen.

    Desuden vil man ofte behandle kræft i bugspytkirtlen ved at fjerne dele af bugspytkirtlen.

    Læs mere om kræft i bugspytkirtlen

  • Fjernelse af bugspytkirtlen

    + -

    Der kan være forskellige grunde til, at man er nødt til at fjerne hele eller dele af bugspytkirtlen, bl.a. betændelse eller en svulst.

    Når man fjerne bugspytkirtlen, kan kroppen ikke længere selv producere insulin, og man vil have behov for at komme insulinbehandling som ved type 1-diabetes.

    Læs mere om insulinbehandling

  • Cystisk fibrose

    + -

    Man kan udvikle sekundær diabetes pga. cystisk fibrose, fordi bugspytkirtlen bliver påvirket og med tiden kan holde helt eller delvist op med at producere insulin.
    Kroppens følsomhed over for insulin kan desuden svinge, når man har cystisk fibrose.

    Læs mere om cystisk fibrose

  • Hæmokromatose

    + -

    Når man har hæmokromatose, optager man mere jern fra maden, end man har brug for.  Det overskydende jern bliver blandt andet lagret i bugspytkirtlen og vil med tiden begynde at belaste den, så den ikke producerer insulin som normalt.

    Læs mere om hæmokromatose

  • Cushings syndrom

    + -

    Cushings syndrom kan bl.a. føre til sekundær diabetes og skyldes, at der er for store mængder kortisol (et binyrebarkhormon) i kroppen.

    Læs mere om Cushings syndrom

Medicininduceret Diabetes

Medicinsk behandling

Nogle former for medicinsk behandling kan også føre til diabetes. 

Læs mere om medicin-induceret diabetes her

Fem Diabetesrådgivere

Har du spørgsmål om diabetes?

Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.