Diabetes - hvad er det?
Hvad er type 1-diabetes? Hvorfor får man det, og hvordan er det at have det? Det og meget mere kan du blive klogere på her.
Er du bange for diabetes?
Sig det højt
Når der er noget, du er bange for, er det en god idé at sige det højt. Det kan være til en god ven eller til en voksen. Når du deler, at du er bange, kan du undgå, at dine tanker vokser og fylder det hele.
Hvad er du bange for?
Det er også en god ide at finde ud, hvad der har gjort dig bange. Er det noget, du har oplevet? Eller noget du har hørt eller læst?
Man kan f.eks. læse rigtig meget om diabetes på nettet, men det er ikke alt, der er rigtigt.
Der er også mange, der ikke kender forskel på type 1- og type 2-diabetes, og det kan være forvirrende. Og der er også stor forskel på, hvordan det engang var at have diabetes, og hvordan det er for børn, der får det i dag.
Lad de voksne hjælpe dig
Hvis du f.eks. har hørt noget om diabetes, der har gjort dig bange, kan en voksen hjælpe. Så kan I sammen finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.
Den voksne kan også hjælpe dig med at finde ud af, om der er noget, du selv kan gøre. Er du f.eks. bange for, at din ven med diabetes får det dårligt, kan det være rart at vide, hvordan du kan hjælpe.
Er du bange for diabetes?
Hvis du er bange eller har spørgsmål, kan du ringe eller skrive til os. Så ringer Ida dig op, så I kan snakke om det.
Ring 63 12 14 16
Ring 63 12 14 16Arthur-Emil og hans forældre har et ønske til dig
Hver dag får et barn i Danmark konstateret type 1-diabetes. Et af de børn er Arthur-Emil, som var blot 11 måneder gammel, da han fik diagnosen. Det resulterede i en helt ny hverdag for Arthur-Emil og hans forældre – en hverdag fuld af usikkerhed.
Heldigvis har 1-årige Arthur-Emil nu fået en insulinpumpe og en sensor, samt vigtig rådgivning og støtte fra Diabetesforeningen. Det har resulteret i en glad og smilende dreng, som Arthur-Emils mor Frederikke beskriver det.
Diabetesforeningen har været med til at sikre, at børn som Arthur-Emil får det udstyr, de har brug for. Og vi kæmper for bedre vilkår i skoler og institutioner, hvor mange børn desværre ofte står alene med ansvaret for at håndtere en kompleks sygdom.
Et af familiens største juleønsker er, at andre vil støtte Diabetesforeningens vigtige arbejde.
Hjælp os med at hjælpe børn som Arthur-Emil. Din støtte sikrer familier adgang til vigtig rådgivning, kurser og forskning i diabetes, og gør det muligt at kæmpe for bedre vilkår for børnene.
SMS DBF100 til 1416 og donér 100 kr., send et valgfrit beløb på MobilePay til 39 949 (f.eks. 200 kr.), eller vælg selv dit beløb herunder.