Viden Om Diabetes Top

Bliv klogere på diabetes

Vil du vide, hvad diabetes er for en sygdom, så kan du læse det allervigtigste lige her.

Hvad er diabetes? 

Der findes mange typer diabetes. De mest kendte er type 1-diabetes og type-2-diabetes. 
Diabetes er en kronisksygdom. Det betyder, at man har den hele livet, og at man skal tage sig af sin sygdom hver dag. 

Langt de fleste børn, der har diabetes, har type 1-diabetes. Sygdommen gør, at bugspytkirtlen ikke kan lave insulin. 

Insulin er et hormon, der hjælper med at omdanne den mad, vi spiser til energi. Når kroppen ikke selv kan lave insulin, er man nødt til at selv at give kroppen insulin flere gange om dagen.

Hvorfor får man type 1-diabetes?

Man ved stadig ikke, hvorfor nogen får type 1-diabetes. Men man ved, at sygdommen er kronisk - det betyder, at man har den hele livet, og at man ikke kan blive helbredt. 

Det er mest børn og unge, der får type 1-diabetes, men voksne kan også få det. Heldigvis kan man lave det samme som andre børn, selvom man har diabetes. 

Tip Info

Får man type 1-diabetes af at spise sukker?

Nej! Selvom man ikke ved, hvorfor nogen får type 1-diabetes, er det helt sikkert, at det ikke er fordi man har spist slik og kage.

Hvad er blodsukker?

Når vi spiser, bliver madens kulhydrater lavet om til sukker. Sukkeret giver os energi, og det bliver ført rundt i kroppen gennem blodet. Derfor kalder man det blodsukker. 

Alles blodsukker svinger lidt i løbet af dagen. Det gør det også, selvom man ikke har diabetes. Når vi har spist, går der nemlig noget tid, før sukkeret kommer ud i kroppen. Så får vi energi til f.eks. at tænke og bevæge os. Imens er sukkeret i blodet.

Det er hormonet insulin, som hjælper sukkeret ud i kroppen. Når man har type 1-diabetes, laver kroppen ikke selv insulin. Så får kroppen ikke energien fra maden, og man får i stedet højt blodsukker og bliver utilpas. Derfor skal man selv tage insulin.

Hvordan måler man blodsukker?

Når man har diabetes, svinger blodsukkeret hver dag og kan gøre en dårlig tilpas. Derfor skal man måle det mange gange hver dag. Man kan måle sit blodsukker på to måder: 

  1. ved at prikke sig i fingeren med en fingerprikker og bruge et blodsukker-apparat
  2. ved at have en sensor på armen, der hele tiden måler blodsukkeret
Web Hoejt Og Lavt Blodsukker

Klik her for at se illustrationen i stort format

Højt og lavt blodsukker

Når man har diabetes, har man:

  • højt blodsukker, når det er over 10 - den gule boble
  • normalt blodsukker 4-10 - den grønne boble
  • lavt blodsukker, når det er under 4 - den røde boble
Web Hoejt Blodsukker

Hvad er højt blodsukker?

Når man har diabetes, kan man få højt blodsukker. Det sker, hvis man har fået for lidt insulin til den mad, man har spist. Man kan også få højt blodsukker, hvis man for eksempel er nervøs for et eller andet eller er spændt, f.eks. inden en fodboldkamp.

Det er ikke farligt at have højt blodsukker, men det føles ikke rart.

Web Lavt BS

Hvad er lavt blodsukker?

Når man har diabetes, kan man få lavt blodsukker. Det sker, hvis man har fået for lidt at spise eller har taget for meget insulin. Man kan også få det, hvis man f.eks. har bevæget sig mere, end man plejer.

Mange med diabetes har altid druesukker og juice med. Det kan nemlig godt være farligt at få lavt blodsukker, og så skal man have noget at spise, der hurtigt hjælper blodsukkeret op igen. 

Hvad er insulin?

Insulin er et hormon. Det hjælper med at lave mad og drikke om til energi. Når man ikke har diabetes, er det bugspytkirtlen, der laver insulin. Det gør den, når blodsukkeret stiger. Altså, når vi lige har spist eller drukket. 

Vi har brug for insulin. Ellers kan energien fra maden ikke komme ind i vores muskler, så vi f.eks. kan tænke og bevæge os. 

Når man har type 1-diabetes, kan bugspytkirtlen ikke lave insulin, og så bliver sukkeret fra maden i blodet. Derfor er man nødt til at tage insulin, hver gang man spiser, eller når ens blodsukker er højt. Man tager insulin ved at sprøjte det ind en insulinpen eller -pumpe.

Myter og spørgsmål

    Myter og spørgsmål
  • Smitter diabetes?

    + -

    Nej. Diabetes smitter ikke.

    Hvis du har diabetes, behøver du altså ikke være bange for at smitte dine venner. Og hvis du har en ven med diabetes, behøver du ikke være bange for at blive syg. 

     

  • Får man diabetes af at spise slik?

    + -

    Nej! Selvom man ikke ved, hvorfor nogen får type 1-diabetes, er det helt sikkert, at det ikke er fordi man har spist slik og kage.

  • Kan man det samme som alle andre?

    + -

    Ja! Selvom man har type 1-diabetes, kan man sagtens både spille fodbold, danse ballet og spise kage!

  • Kan man blive helbredt?

    + -

    Nej. Type 1-diabetes er en kronisk sygdom. Men så længe man tager sin insulin og måler sit blodsukker, kan man det meste, som alle andre.

Kahoot Testdinviden

Test din viden

Hvad ved du om diabetes? Det kan du teste i den store diabetes-quiz ovre på Kahoot.

Test din viden om diabetes

Web Livet Med Diabetes

Livet med diabetes - fortalt

Hvem er bedre til at fortælle om livet med type 1-diabetes, end dem der har det? 

Hør børn og unge fortælle

Web God Ven

Hvordan er du en god ven?

Har din bedste ven eller en klassekammerat diabetes? 

Læs her, hvordan du kan hjælpe