Det kan godt være svært at vide, hvad man lige skal gøre, eller hvordan man lige skal spørge. Men hvis din bedste ven eller klassekammerat har diabetes, vil du sikkert gerne kunne hjælpe.

Derfor har vi samlet nogle gode tips til dig her om, hvordan du kan være en god ven. 

Sådan hjælper du mig, der har diabetes

1. Det er helt OK, du spørger

Jeg synes, det er fedt, at du spørger, hvordan jeg har det og gerne vil vide, hvordan det er at have diabetes, eller hvad mit udstyr kan. Men nogen gange er jeg rigtig træt af min diabetes, fordi der hele tiden er noget, jeg skal holde styr på. På en måde har jeg aldrig rigtig fri til bare at slappe helt af.
Nogle dage vil jeg helst bare være ligesom jer andre. Så vil jeg hellere snakke om noget andet, når vi er sammen.

2. Hjælp mig, hvis mit blodsukker er lavt

Når jeg får lavt blodsukker kan jeg have svært ved at holde fokus, og jeg kan let blive vred eller hurtigt blive ked af det. Det er min krop, der mangler energi. Du kan hjælpe mig ved at spørge, om jeg vil have noget sødt at drikke eller lidt at spise. Det har jeg altid med mig.

Hvis mit blodsukker bliver virkelig lavt, kan jeg opføre mig mærkeligt eller falde om. 
Hvis jeg ikke når at spise eller drikke noget, når jeg har lavt blodsukker, kan jeg gå i det der hedder insulinchok. Det betyder, at jeg går i krampe og besvimer.

3. Hjælp mig med at huske min taske

Jeg har altid en taske med mig. Den er pakket med mine ting til at tjekke blodsukker, og så har jeg også altid druesukker eller juice med mig. Det er, hvis mit blodsukker bliver lavt, og jeg skal have noget med sukker i til at få det op igen. Hvis jeg har en insulinpen, har jeg også den og nåle i tasken.

Hvis du ser, at jeg går fra mine ting, må du vildt gerne hjælpe mig med at huske dem! Jeg skal nemlig altid have mine diabetes-ting i nærheden.

4. Bare rolig - det er normalt med nåle og blod

Hvis du ser mig stikke mig i fingeren, eller hvis jeg holder en skærm op til min arm, er det fordi jeg skal tjekke mit blodsukker. Hvis jeg stikker mig i maven eller taster på en lille computer, er det fordi jeg skal have insulin. Selvom det måske virker mærkeligt for dig med nåle og blod og apparater, så husk, at jeg er nødt til at gøre det hele tiden – uanset om jeg har lyst eller ej.

5. Nej, jeg ikke er syg – på dén måde

Når man har diabetes, får man tit at vide, at det er bedre end andre sygdomme – også fordi man ikke kan se eller mærke på mig, at jeg har en sygdom. Jeg ved godt, at det er sødt ment, men jeg får det altså ikke bedre af at få at vide, at jeg i det mindste ikke har fået kræft. Ja, den kommentar har jeg hørt mange gange. 

Diabetes er nogle gange vildt irriterende, og jeg ville ønske, at det bare ville gå væk. Men det gør det ikke, og jeg kan ikke engang spise en banan uden at blive mindet om diabetes.

6. Giv mig lige 5 minutter ekstra

Jeg kan præcis det samme som dig og alle andre. Men indimellem skal jeg lige tjekke blodsukker, spise en ekstra mad eller tage insulin. Det kan godt lige tage nogle minutter. Så vent på mig.
Det er surt at blive efterladt eller sakke bagud, bare fordi jeg har diabetes. Ingen synes, det er mere irriterende end mig, hvis jeg for eksempel er på vej ud, men må gå tilbage for at spise eller drikker på grund af lavt blodsukker. Så giv mig lige 5 minutter, så vi kan følges.

7. Nej, jeg har ikke spist for meget sukker

Nej, nej og atter nej. Jeg har ikke fået type 1-diabetes, fordi jeg har spist for meget sukker. Det kan man let tro, fordi nogen stadig kalder sygdommen for ”sukkersyge”.

Jeg skal tage insulin hele livet, og jeg må spise de samme ting som alle andre – også slik. Jeg skal bare vide, hvor mange kulhydrater der er i det, jeg spiser og drikker, så jeg kan tage den rigtige mængde insulin til.

Jeg må spise det samme som alle andre - jeg skal bare tage insulin til

Tilbage til forsiden af Diabetes - hvad er det?