Familiecamp 06

FamilieCamp 0-11 år

Diabetesforeningens FamilieCamp er for din familie, som har et barn med diabetes i alderen i alderen 0-11 år.

FamilieCamp i Haslev

  • Dato: Den 26.-28. juni 2026
  • Starttidspunkt: Kl. 15 om fredagen
  • Sluttidspunkt: Der er afsluttende frokost fra kl. 12 - 13 om søndagen 
  • Sted: Emmaus Haslev 

Familiecamp i Vejen

  • Dato: Den 11.-13. september 2026
  • Starttidspunkt: kl. 15 om fredagen
  • Sluttidspunkt: Der er afsluttende frokost kl. 12 om søndagen
  • Sted: Sportshotel Vejen

Tilmeld dig her

Leg, venner og hygge

Familiecamp er et pusterum for hele familien. Her får I mulighed for at være sammen med andre familier, der kender livet med diabetes uden at skulle forklare alting.  

Børn med diabetes og deres søskende leger, knytter venskaber og oplever, at de ikke er alene, mens forældre kan dele erfaringer, hente inspiration og få konkrete redskaber til hverdagen. 

Både jer der er nye med diabetes og jer, der er mere erfarne i familielivet med diabetes, er velkomne på Familiecamp.  

Selvom det er en diabetes camp, så har diabetes aldrig fyld så lidt

- 7 årig pige på familiecamp i 2026

Hvad sker der på campen?

Campen handler om hygge, samvær og sjove aktiviteter.

  • Aktiviteter såsom rundbold, boltre os i gymnastiksalen, spille spil og andet som styrker selvtilliden
  • Øve os på at styre diabetes selv, når vi laver alt det sjove. 
  • Alt sammen i et trygt rum, hvor både børn og voksne er fortrolige med type 1-diabetes. 

Hvad sker der for forældre?

  • Forældresparring, workshops og gruppearbejde. Mød andre forældre, der forstår, hvordan det er at navigere i hverdagen med diabetes.
  • Inspirerende oplæg til dig som forælder: Få tryghed, tricks og viden specifikt til din familie fra f.eks. en diabetessygeplejerske, en psykolog, diætist og unge med diabetes. Du og din familie er omdrejningspunktet for de faglige indspark, og du er velkommen til at spørge om alt. Intet emne er for småt eller for stort.
  • Sjove aktiviteter for hele familien.

Trygge rammer med god plads til jer

På Familiecampen er der plads til 18 familier. Campen planlægges af en kursusleder, en diabetessygeplejerske, og fire yngre voksne, der selv har diabetes.

Har du spørgsmål til Diabetescampen, er du velkommen til at skrive på [email protected]

Tilmelding

Hvis tilmeldingen endnu ikke er åben, så kan du skrive dig på listen nedenfor, så du automatisk får en mail, når den åbner. 

Skriv dig op til nyt om kurser og camps her

OBS: Tilmeldingen er bindende fra en måned før campstart. Det betyder, at deltagergebyret ikke tilbagebetales ved afbud senere end en måned før camp-start.

Deltagergebyr

Børn under 18 år deltager gratis - voksne medlemmer får den til under halv pris!

1.150 kr. for voksne medlemmer.
3.300 kr. for voksne ikke-medlemmer.

Inkluderer overnatninger, fuld forplejning og alle aktiviteter.

Tilskud til deltagelse

Vi vil have, at alle har mulighed for at deltage, og derfor kan du søge om at få dækket hele eller dele af udgifterne til campen. Læs mere her:

Den Sociale Fond Kursus

S0W9799

Kom og vær med

Som medlem af Diabetesforeningen, har du mulighed for at møde andre familier med børn med diabetes gennem vores tilbud.