I Skole Undervisning 08

Til fagpersoner: godt at vide om barnet med diabetes

Når du som pædagog eller lærer har ansvar for et barn med type 1-diabetes, er der nogle forhold, det er godt at kende til.

Når et barn får diabetes, påvirker det alle i familien. Det kan være forskelligt fra familie til familie, hvordan barnet selv, forældre og søskende reagerer. Der er dog nogle fælles forhold ved familiens og barnets livssituation, som det er godt at have indblik i som kontaktperson, klasselærer eller pædagog for et barn med diabetes.

Godt at vide om barnet med diabetes

Et barn med diabetes er først og fremmest et barn, der som alle andre børn har flere grundlæggende behov for støtte og omsorg til at udvikle og udfolde sig som individ. Barnet skal lære at kunne mestre situationer det møder i livet og hverdagen, kende til sine egne ressourcer, udvikle sit selvværd og sin selvstændighed ligesom alle andre børn.

Fælles for børn med diabetes er det, at de ikke ønsker at skille sig ud, og at de gerne vil kunne deltage i de samme aktiviteter som alle andre børn.

Godt at vide om barnet med diabetes

    Godt at vide om barnet med diabetes
  • Et barn må ikke stå alene med ansvaret

    + -

    Når et barn får konstateret diabetes, vil det selvsagt have brug for ekstra støtte i relation til sygdommen, så det kan indgå på lige fod med andre børn. Der er praktiske ting, barnet skal have hjælp til f.eks. daglig medicinering og kulhydrattælling, måling af blodsukker mm.

    I Diabetesforeningen anbefaler vi, at alle skal have en eller flere faste kontaktpersoner i daginstitution eller skole.

    Diabetes er en sygdom, der kræver opmærksomhed på alle tider af døgnet, 24/7, 365 dage om året og som kan skabe bekymringer og udfordringer for barnet, derfor er det er vigtigt, at der er en voksen, der kan hjælpe barnet i hverdagen.

  • ”Jeg er mere end min sygdom”

    + -

    Som omsorgsperson og fagperson skal man have fokus på at se det hele barn med alle de facetter og dele, det indeholder. At anerkende, at barnet med diabetes først og fremmest er et barn, der ikke kun defineres af sin sygdom, er centralt for barnets udvikling.

    For forældre og andre voksne omkring barnet er det en balancegang og ikke altid nogen nem opgave, når hverdagen kan være fyldt med opgaver relateret til blodsukkertal, skift af sensor og udregning af medicinbehov mm.

    Overvej følgende i arbejdet med barnet:

    • Hvordan du kan lade barnet være barn? Og ikke lade sygdommen fylde det hele?
    • Hvordan du kan tale og lave aktiviteter med barnet, uden at der kun er fokus på sygdommen?
    • Hvordan kan du opbygge en professionel relation, der rummer det hele barn?
    • Hvordan kan du hjælpe barnet til, på sigt, at blive mere selvkørende?
  • Hvordan støtter jeg bedst barnet?

    + -

    Fælles for de fleste børn med diabetes er det, at de ikke ønsker at skille sig ud, og at de gerne vil kunne deltage i de samme aktiviteter som alle andre børn.

    Som voksen er det derfor vigtigt, at du gør dig tanker om, hvordan du på bedste vis støtter barnet med at monitorere sin sygdom. Det kan være væsentligt at finde praktiske løsninger på fx medicineringen, så det bliver gjort på en måde, der griber mindst muligt ind i barnets sociale liv.

    Udover at skulle have ansvar for medicineringen, vil det også være vigtigt at have fokus på barnets trivsel. Børn med diabetes og andre kroniske sygdomme har generelt flere bekymringer end jævnaldrende om deres liv, sundhed og trivsel.

  • Inddrag barnet

    + -

    Alt efter hvilken alder barnet har, kan du inddrage barnet i at finde løsninger på, hvordan I samarbejder. En elev har brug vejledning fra en voksen og en, som tager ansvar for sygdommen, men kan godt bidrage til at finde løsninger.

    Diabetesforeningen har udarbejdet en plakat med gode råd til lærere og pædagoger, set ud fra barnets perspektiv.

  • Hvornår kan barnet selv passe sin diabetes?

    + -

    Det er individuelt, hvornår børn og unge kan passe deres diabetes selv, men i følge den kognitive udviklingspsykologi, kan børn i 11-13-års alderen løse problemer på et mere abstrakt niveau og bedre forudsige konsekvenser af deres handlinger. 

    Det er vigtige kompetencer at have, når man skal passe sin diabetes, da det kræver både læse- og regne-færdigheder samt evnen til at problemløse (afvejning af blodsukkerniveau, forventet aktivitetsniveau og kulhydrattælling).

    Børnene er måske superdygtige til at passe deres diabetes som 9-10-årige, men hvis der sker noget uventet, kan barnets evne til at problemløse på et mere abstrakt niveau blive udfordret. Børn udvikler først sent i teenageårene evne til at kunne analysere, strukturere, koordinere komplekse sammenhænge.

    I Diabetesforeningen har vi udarbejdet et kompetenceskema til hverdagen i skolen, hvor I kan tale om, hvad barnet kan selv kan hjælpe med.

  • Hvilke bekymringer går børn med diabetes ofte med?

    + -

    Ifølge Diabetesforeningens Skolebørnsundersøgelse 2020 har børn og unge en del bekymring i forhold til et liv med diabetes.


    Det kan være meget forskellige ting børn bekymrer sig om, men nogle eksempler på typiske bekymringer kan være:

    • Angsten for lavt blodsukker
    • Hele tiden at skulle måle og regulere insulin og indstik
    • Altid at skulle være på forkant og ikke kunne være impulsiv
    • At føle sig anderledes
    • At skulle tage hensyn til blodsukkeret konstant
    • Aldrig at kunne holde fri fra sygdommen

    Der er helt sikkert også andre bekymringer børn kan have, det afhænger af alder, modenhed, hverdag mm.

    Et godt hverdagsliv er afgørende for at styrke børn og unges trivsel, mestringsevne og relationer. I takt med at barnet bliver ældre, vil det blive mere bevidst om sin sygdom og skal derfor løbende ’bearbejde’ og forholde sig til sin diabetes. Barnets udfordringer vil derfor kunne ændre karakter afhængigt af barnets alder og sygdomsforståelse.

Godt at vide om familielivet, når et barn har diabetes

Når en familie får et barn med en kronisk sygdom, vil vilkårene og rammerne for familien forandres. Barnets sygdom vil påvirke alle medlemmer i familien, og man skal som familie til at finde nye måder at leve på, lave

Naturlige bekymringer melder sig

Familien vil på det følelsesmæssige plan opleve at de få nye og ukendte bekymringer ind i hverdagen. Det kan handle om angsten for lavt blodsukker og medicinering, om hvordan det skal gå i skolen, til svømning, med vennerne, søskende, forældrenes arbejde, bekymringer for fremtiden og evt. følgesygdomme.
Mange forældre oplever følelser af tab, vrede, angst og usikkerhed i tiden efter, at barnet har fået diabetes.

Samtidig vil der være mange familier og specielt forældrene, der er på vagt og til stede for barnet dag og nat. I Diabetesforeningen hører vi også ofte om forældre, der i det første år af sygdommen altid er i søvnunderskud, hvilket også kan påvirke, hvordan de tackler hverdagens problemer. Heldigvis hører vi også, at efter noget tid fylder sygdommen mindre i familierne, men at der altid vil være et hensyn at tage i forhold til sygdommen og barnet.

Derudover vil der også være mange nye ting en familie skal forholde sig til i forhold til jævnlige besøg på ambulatoriet, ansøgning om støtte fra kommunen i forhold til medicin, udstyr, tabt arbejdsfortjeneste mm.

Vær opmærksom på livssituationen

Som fagperson er det vigtigt at være opmærksom på den særlige livssituation, familien befinder i.

Tal med forældrene om, hvordan I sammen får skabt en god og tryg hverdag for barnet, mens det er i institution eller skole. Forældrene har måske allerede erfaringer med at håndtere diabetes fra en tidligere institution, der kan påvirke jeres samarbejde – vær derfor tydelig omkring rammer og gensidig forventning til daglig dialog og samarbejde. Familier har forskellige udgangspunkter og ressourcer til at takle kriser. For en familie, der er velfungerende, vil det også være en udfordring at have et barn, der har en kronisk sygdom.

Vær opmærksom på barnets søskende

    Vær opmærksom på barnets søskende
  • Søskende reagerer også på forandring

    + -

    Ud over barnet med diabetes er der ofte også søskende, der vil mærke til forandringer hverdagen, når en søster eller en bror får konstateret sygdommen.

    Det påvirker familiens hverdag og forældrene vil naturligt have meget opmærksomhed på det barn, der har diabetes. Særligt i tiden efter, at diagnosen er blevet stillet.

    Søskende kan derfor i perioder opleve at ”stå i skyggen” af barnet med diabetes samt lide afsavn af forældrenes opmærksomhed og nærvær. Pårørende kan være behjælpelige med i perioder at have ekstra fokus på det raske barn, så det ikke føler sig overset.

  • Bekymringer hos søskende

    + -

    At have en syg søster eller bror kan være en stor belastning for et søskendebarn, hvis der ikke også, i nogen grad, bliver taget hånd om det raske barns trivsel og behov. Det raske barn kan have bekymringer for barnet med diabetes og om de selv bliver syge.

    Derudover fornemmer det raske barn ofte hele familiens nye situation, hvor forældrene er mere bekymrede og måske har mindre overskud i hverdagen. Det er en naturlig reaktion på en stor forandring i hverdagen, men det er vigtigt, at der også sættes fokus på det raskes barns trivsel i familien.

    Hvis flere af familiens børn går i samme institution eller på samme skole, kan det derfor være af stor betydning for det raske barn, at barnet har en voksen at tale med, som er opmærksom på familiens situation.

Spot Sådan Hjælper Du Et Barn Med Diabetes Vejledning Til Skole Og Insitution

Sådan hjælper du bedst et barn med diabetes

Spot Individuel Samarbejdsaftale Dagtilbud

Se hele startkittet