Til fagpersoner: godt at vide om barnet med diabetes
Når du som pædagog eller lærer har ansvar for et barn med type 1-diabetes, er der nogle forhold, det er godt at kende til.
Når du som pædagog eller lærer har ansvar for et barn med type 1-diabetes, er der nogle forhold, det er godt at kende til.
Når et barn får diabetes, påvirker det alle i familien. Det kan være forskelligt fra familie til familie, hvordan barnet selv, forældre og søskende reagerer. Der er dog nogle fælles forhold ved familiens og barnets livssituation, som det er godt at have indblik i som kontaktperson, klasselærer eller pædagog for et barn med diabetes.
Et barn med diabetes er først og fremmest et barn, der som alle andre børn har flere grundlæggende behov for støtte og omsorg til at udvikle og udfolde sig som individ. Barnet skal lære at kunne mestre situationer det møder i livet og hverdagen, kende til sine egne ressourcer, udvikle sit selvværd og sin selvstændighed ligesom alle andre børn.
Fælles for børn med diabetes er det, at de ikke ønsker at skille sig ud, og at de gerne vil kunne deltage i de samme aktiviteter som alle andre børn.
Når en familie får et barn med en kronisk sygdom, vil vilkårene og rammerne for familien forandres. Barnets sygdom vil påvirke alle medlemmer i familien, og man skal som familie til at finde nye måder at leve på, lave
Familien vil på det følelsesmæssige plan opleve at de få nye og ukendte bekymringer ind i hverdagen. Det kan handle om angsten for lavt blodsukker og medicinering, om hvordan det skal gå i skolen, til svømning, med vennerne, søskende, forældrenes arbejde, bekymringer for fremtiden og evt. følgesygdomme.
Mange forældre oplever følelser af tab, vrede, angst og usikkerhed i tiden efter, at barnet har fået diabetes.
Samtidig vil der være mange familier og specielt forældrene, der er på vagt og til stede for barnet dag og nat. I Diabetesforeningen hører vi også ofte om forældre, der i det første år af sygdommen altid er i søvnunderskud, hvilket også kan påvirke, hvordan de tackler hverdagens problemer. Heldigvis hører vi også, at efter noget tid fylder sygdommen mindre i familierne, men at der altid vil være et hensyn at tage i forhold til sygdommen og barnet.
Derudover vil der også være mange nye ting en familie skal forholde sig til i forhold til jævnlige besøg på ambulatoriet, ansøgning om støtte fra kommunen i forhold til medicin, udstyr, tabt arbejdsfortjeneste mm.
Som fagperson er det vigtigt at være opmærksom på den særlige livssituation, familien befinder i.
Tal med forældrene om, hvordan I sammen får skabt en god og tryg hverdag for barnet, mens det er i institution eller skole. Forældrene har måske allerede erfaringer med at håndtere diabetes fra en tidligere institution, der kan påvirke jeres samarbejde – vær derfor tydelig omkring rammer og gensidig forventning til daglig dialog og samarbejde. Familier har forskellige udgangspunkter og ressourcer til at takle kriser. For en familie, der er velfungerende, vil det også være en udfordring at have et barn, der har en kronisk sygdom.