Mand Og Kvinde Cykler I Naturen

Lavt blodsukker

Symptomerne på lavt blodsukker (hypoglykæmi) er, at du sveder, sitrer, bliver sur, sulten, bleg – eller besvimer.

Ved lavt blodsukker (hypoglykæmi) er det vigtigt, at du reagerer hurtigt. Derfor bør du altid have nogle hurtige kulhydrater på dig. Hvis du ikke reagerer, kan du i værste fald ende med at få insulinchok. 

Når blodsukkeret kommer under 3,9 mmol/l.

Er blodsukkeret under 3,9 mmol/l. er det for lavt og kaldes insulinføling. 15-20 gram hurtigt optagelige kulhydrater kan få det op igen. Det kan for eksempel være 4-6 seks stykker druesukker eller en frugtjuice. Nogle gange kan en müslibar klare det. Efter et stykke tid er det godt at følge op med en halv skive rugbrød for at sikre sig, at blodsukkeret ikke falder yderligere. 

 

Du kan opleve forskellige grader af lavt blodsukker:

    Du kan opleve forskellige grader af lavt blodsukker:
  • Insulinføling

    + -

    Symptomer:

    Sult, sved, rysten, koncentrationsbesvær, hjertebanken og et blodsukker under ca. 3,9 mmol/l.

    Tilstand:

    Du er i stand til at hjælpe dig selv.

    Det skal du gøre:

    Spis 15-20 gram hurtigt optagelige kulhydrater, for eksempel druesukker eller frugtjuice, og efter 15-20 en skive rugbrød/en grovbolle/müslibar.

  • Insulintilfælde

    + -

    Symptomer:

    Sult, sved, rysten, koncentrationsbesvær, hjertebanken og bevidsthedspåvirket. 
    Du er ved bevidsthed, men har brug for hjælp fra andre. 

    Tilstand:

    Du skal have hjælp fra andre til at give dig noget sukkerholdigt, fx druesukker eller juice, for at få blodsukkeret op igen.

    Det skal andre gøre:

    Hjælpe dig med at indtage nogle kulhydrater og herefter noget rugbrød eller lignende – men først, når du er helt klar, så du ikke fejlsynker. Hvis du kan række tunge, kan du også synke – det vil sige drikke eller spise noget. 

  • Insulinchok

    + -

    Symptomer:

    Du er bevidstløs og kan have kortvarige krampetilfælde. 
    Du er afhængig af hjælp fra dine omgivelser. 

    Det skal andre gøre:

    Ringe 1-1-2 og sprøjte glukagon ind i en muskel.

    Personerne, der hjælper dig, må ikke forsøge at hælde juice i munden på dig, da du er bevidstløs og derfor kan risikere at blive kvalt, fordi du ikke kan synke. 
     
    Læs mere om førstehjælp ved insulinchok 

  • Hav altid information på dig om, at du har type 1-diabetes

    + -

    Sørg for at have et ID-kort eller anden information på dig, der viser, at du har type 1-diabetes og får insulin. På den måde sikrer du dig, at omverdenen kan se, at du har type 1-diabetes, hvis du har brug for hjælp fra personer, der ikke dig. 

  • Efter et insulintilfælde eller insulinchok

    + -

    Vær opmærksom på, at du efter et insulintilfælde har fem til ti gange øget risiko for nyt insulintilfælde inden for det næste døgn.

    Kontroller derfor dit blodsukker hyppigt umiddelbart efter et insulintilfælde eller insulinchok, og følg blodsukkerværdierne det næste døgn. 

Hvornår kan lavt blodsukker blive farligt? 

Bilkørsel

Du må under ingen omstændigheder køre bil, når dit blodsukker er lavt.

Alkohol

Når du drikker alkohol, falder dit blodsukker. Din lever, der normalt frigiver sukker for at få dit blodsukker op, har travlt med at nedbryde alkoholen. 

Gode råd, når du indtager alkohol:

  • Drik aldrig på tom mave
    Hvis du drikker på tom mave, kan du få så alvorligt et insulinchok, at du kan dø af det
  • Spis eller drik noget med kulhydrater, eller sæt din insulindosis ned, når du drikker alkohol.
  • Mål dit blodsukker, inden du lægger dig til at sove.
  • Spis, inden du lægger dig til at sove. 

Gode råd om lavt blodsukker:

    Gode råd om lavt blodsukker:
  • Er du bange for at få lavt blodsukker?

    + -

    Mange med type 1-diabetes er bange for at få lavt blodsukker. Flere undersøgelser viser, at angst for lavt blodsukker er hverdag for rigtig mange mennesker med diabetes og deres pårørende.

    Læs mere om angst for lavt blodsukker 

  • Bange for lavt blodsukker om natten?

    + -

    Mange er bange for at få lavt blodsukker, når de sover. Men de meget lave blodsukkertal, sker yderst sjældent om natten. 

    Du har et sukkerdepot, der bliver aktiveret, hvis dit blodsukker falder meget. Derfor vil du vågne og selv være i stand til at tage nogle hurtige kulhydrater eller få andre til at hjælpe dig. 

    Det er dog meget ubehageligt med nætter med for lavt blodsukker. Derfor kan det betale sig at måle og registrere dit blodsukker og tale med din behandler om, om der er nogle fif, der kan hjælpe dig. 

    Hvis du spise nogle kulhydrater, før du går i seng, nedsætter du risikoen for lavt blodsukker først på natten, men det er ikke en garanti for, at der ikke kan opstå lavt blodsukker sent på natten og hen på morgenen. 

  • Ketonstoffer og lavt blodsukker

    + -

    En kombination af lavt blodsukker og ketonstoffer i kroppen kaldes sult-ketoner. Hvis du ikke har fået tilstrækkelig mad, vil kroppen i stedet bruge fedtstofferne og samtidig udskille ketonstoffer. 
     
    Det er ikke farligt, som ved insulinmangel, men du skal hurtigst muligt have nogle kulhydrater enten i form af mad eller drikke med sukker i. 
     
    Har du kvalme eller opkastning – uden højt blodsukker – kan du forsøge at tage små mundfulde af sukkerholdige drikkevarer.

  • Instruer andre i at give glukagon

    + -

    Insulinchok behandler man ved at sprøjte glukagon ind i en muskel. 
     
    Det er en god idé, at pårørende, kollegaer og venner er instrueret i at give glukagon, så de ved, hvad de skal gøre, hvis det bliver nødvendigt. Følg vejledningen i æsken med glukagon.

    Hvad er glukagon?

    Glukagon (handelsnavn GlucaGen) kan du købe i sæt med glukagon, sprøjte og brugsanvisning. Du kan kun købe glukagon på recept.

    Hvordan virker glukagon?

    Glukagon virker på den måde, at leverens sukkerdepoter straks bliver tømt ud i blodbanen. Blodsukkeret stiger derfor kraftigt, og kan give ubehag, for eksempel i form af kvalme. 

Vi er her for at hjælpe

Få svar på dine spørgsmål

Vi er her for at hjælpe

Hver dag rådgiver vi personer med diabetes - vi kan også hjælpe dig.