Graviditet, insulin og type 1-diabetes
Når du er gravid og har type 1-diabetes, kan det betyde, at du får et ændret behov for insulin under din graviditet.
Når du er gravid og har type 1-diabetes, kan det betyde, at du får et ændret behov for insulin under din graviditet.
Uanset om gravide har diabetes eller ej, har de brug for flere kulhydrater og mere insulin i løbet af graviditeten. For kvinder med type 1-diabetes betyder det et ændret insulinbehov.
Hos kvinder med type 1-diabetes kan insulinbehovet falde lidt i den første del af graviditeten – specielt om natten. Fra uge 10 – 16 er der øget risiko for lavt blodsukker (hypoglykæmi), og det er ofte nødvendigt at mindske insulinindgiften – specielt til natten.
Insulinbehovet stiger gradvist fra cirka uge 16 og er på sit højeste i slutningen af graviditeten; uge 36-38. På det tidspunkt vil den daglige insulinmængde ofte være næsten fordoblet i forhold til før graviditeten.
De internationale anbefalinger til en gravid kvinde er mindst 175 gram i døgnet. Et stort indtag af kulhydrater er forbundet med høje blodsukre, så prøv, om du kan holde dig omkring de anbefalede 175 gram.
Dit insulinbehov falder betydeligt umiddelbart efter fødslen. Det er derfor en god ide at fortsætte med de hyppige målinger de første døgn. Insulinbehovet er de næste par uger mindre end før graviditeten; specielt om natten. Også i denne periode er det derfor vigtigt at følge blodsukkeret nøje, så du nemmere kan justere din insulindosis og dermed undgå unødvendige følinger.
Mælkeproduktion kræver ekstra kulhydrater. Dit daglige kulhydratindtag skal afpasses efter det. Insulinbehovet er generelt 10-20 % mindre hos en ammende kvinde end hos kvinder, der ikke ammer. Det kan være en god ide at have for eksempel et glas mælk i nærheden, når du ammer.
Hvis du ikke ammer, vender insulinbehovet nogle uger efter fødslen tilbage til cirka samme niveau som før graviditeten.
Det er vigtigt at undersøge din urin eller dit blod for ketonstoffer. Du bør teste, hvis du har høje blodsukkerværdier (over 15 mmol/l) samt ved kvalme og opkastninger. Hvis du har højt blodsukker, og der er ketoner i urinen eller blodet, kan det tyde på insulinmangel.
Hvis der kun er ketonstoffer i urinen, kan det skyldes mangel på mad i form af kulhydrater – såkaldte ”sult-ketonstoffer”. Ketonstoffer i urinen er ikke i sig selv farligt for fosteret. Ketonstoffer i urinen kan dog være tegn på begyndende syreforgiftning, som kan være farligt for fosteret. Store mængder ketonstoffer målt i blodet eller urinen kræver derfor altid kontakt til dit diabetesbehandlingssted.