Hvad sker der i kroppen, når man har type 1-diabetes og begynder at drikke alkohol og gå til fester?
Alkohol og fester
Selvom du har diabetes, kan du godt drikke alkohol med måde. Det er bare vigtigt, at du ved, hvordan du skal forholde dig, når du gør det. Du skal blandt andet finde ud af, hvordan din krop reagerer på alkohol, og hvordan du skal dosere insulin til mad og drikke.
Når du gerne vil drikke alkohol, er det en god idé at aftale, at du:
altid spiser før eller samtidig med, at du drikker alkohol
altid spiser inden, at du lægger dig til at sove – det er nødvendigt for at styre og forebygge lavt blodsukker
måler dit blodsukker, indtil du har fornemmelse af, hvordan kroppen reagerer på alkohol
er forsigtig med insulin, indtil du ved, hvordan kroppen reagerer
fortæller dine venner om din type 1-diabetes samt tegn på lavt blodsukker, så de kan genkende tegn og hjælpe ved lavt blodsukker (symptomer på lavt blodsukker kan forveksles med beruselse, dvs. vennerne kan tro, at du teenager er beruset, og ikke opdage lavt blodsukker)
bede dine forældre, kæreste, veninde eller ven om hjælp til f.eks. at måle blodsukker, hvis du har fået for meget at drikke
altid have identifikation på dig samt telefonnummer til dine forældre og/eller andre kontaktpersoner
lave en sandwich eller lignende, inden du tager af sted – så er det nemt at få noget at spise, når du kommer hjem og gerne vil i seng hurtigst muligt
tal med diabeteslægen og diabetessygeplejersken om, hvad du skal være opmærksom på. Det skal helst være sjovt at gå til fest.
I episode 57 af SukkerSygt podcast deler Amanda og Amanda ud af deres erfaringer med type 1-diabetes og alkohol. Du får nogle tommelfingerregler, som de to altid følger når de drikker alkohol.
Mangler der noget? Du skal acceptere statistiske cookies for at se indholdet.
Hov!
Mangler der noget? Du skal acceptere statistiske cookies for at se indholdet.
Hov!
Mangler der noget? Du skal acceptere statistiske cookies for at se indholdet.
Hov!
Mangler der noget? Du skal acceptere statistiske cookies for at se indholdet.
Hash og stoffer
Hash og andre stoffer påvirker blodsukkeret, samtidig med at det også påvirker ens bevidsthed og adfærd. Nogle får lyst til at spise en masse på en gang, mens andre helt lader være med at spise. Nogle bliver fysisk aktive, men andre bliver meget sløve.
Det vil alt sammen påvirke blodsukkeret, og i værste fald vil man ikke være i stand til at mærke, om man har lavt blodsukker. Påvirkningen kan også gøre, at man kommer til at tage en forkert dosis insulin – eller helt glemmer at tage den.
Diabetesforeningen fraråder naturligvis enhver brug af hash og stoffer.