Sammen om en god hverdag med diabetes 2
Er du tæt på et menneske med type 2-diabetes, eller har du selv diabetes? Her er gode råd til en god hverdag sammen.
Er du tæt på et menneske med type 2-diabetes, eller har du selv diabetes? Her er gode råd til en god hverdag sammen.
Det kan være en udfordring at skabe en hverdag, hvor diabetes får den plads, som både den pårørende og personen med diabetes finder passende. Diabetes er en kronisk sygdom, hvor størstedelen af behandlingen foregår i hverdagen og i hjemmet uden fagpersonale til at guide og vejlede.
Fordi diabetes har betydning for både måling, mad, motion, og medicin i hverdagen, bliver det ofte hele familien, som skal lære at leve med diabetes. Studier viser, at det har betydning for den med diabetes, at de pårørende involverer sig og støtter. Det giver bedre livskvalitet, men også bedre behandling. Det er derfor afgørende, at I får et godt samarbejde, hvor både den pårørende og personen med diabetes får plads.
Samarbejde og fællesskab er vigtig, da det skaber motivation for personen med diabetes.