Hjertet

God regulering af dit blodsukker betyder mest for de små blodkar – dvs. i øjne, nyrer og nerver. Men også de store blodkar har gavn af, at dit blodsukker er velreguleret.

Hos en person uden diabetes er det insulin, der regulerer kroppens blodsukker. Men insulin er også med til at kontrollere f.eks. fedtstofskifte, blodtryk og blodets størkningsevne. Fordi insulinet ikke fungerer optimalt, når du har diabetes, bliver disse funktioner forstyrret, og det øger risikoen for åreforkalkning, som kan udløse hjerte-kar-sygdomme.

Derfor er det – også i relation til risikoen for hjerte-kar-sygdom – godt, når du holder dit blodsukker så tæt på det normale som muligt, og er omhyggelig med doseringen af insulin.

Overvægt belaster hjertet, og nedsætter effekten af medicin mod for højt blodsukker, blodtryk og kolesterol. Derfor er vægttab ofte et vigtigt element i forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme i kølvandet på en diabetes. I takt med, at vægten falder, kan du eventuelt også opleve den fordel, at du kan reducere din insulindosis.

Ryger du, så stiger din risiko for hjerte-kar-sygdomme. Din risiko bliver endnu højere, når du samtidig har diabetes. Det er fordi, dine blodkar så bliver belastet af både røg og for højt blodsukker.

Rygning mangedobler risikoen for åreforkalkning, og rygning er den største enkeltstående risikofaktor i forhold til hjerte-kar-sygdomme hos personer, der har diabetes.

Det vigtigste, og bedste, du kan gøre for at forebygge hjerte-kar-sygdomme, er at holde op med at ryge. Husk, at det aldrig er for sent at stoppe. Jo tidligere du bliver røgfri, jo mere reducerer du din risiko for at få hjerte-kar-sygdomme.

• Få inspiration til rygestop her

Et højt blodtryk belaster kredsløbet og hjertet. Målet for, hvordan dit blodtryk ideelt skal være, er i høj grad individuelt. Derfor er det en god idé, at du taler med din læge om, hvordan dit blodtryk helst skal være.

• Læs mere om forhøjet blodtryk her

Kolesterol er fedtstoffer, som din krop selv danner. Det kommer rundt i din krop via blodet, og er livsnødvendigt for en række af kroppens funktioner.

Hvis du har for meget kolesterol, kan det begynde at sætte sig på indersiden af blodårerne, så du får åreforkalkning. Jo mere der sætter sig, jo mere snæver bliver den passage, blodet har at glide igennem, og det kan ultimativt udløse en blodprop.

• Læs mere om kolesterol

Hjertet er en muskel, du skal vedligeholde ligesom alle andre muskler. Du træner dit hjerte, når du er fysisk aktiv. Derfor er regelmæssig motion vigtigt for dit kredsløb og dit hjerte. Både hvis du endnu ikke har oplevet tegn på hjerte-kar-sygdomme, og hvis du har oplevet åreforkalkning, blodprop, hjertesvigt eller forkammerflimmer.

Du skal blive forpustet

For at træne hjertet skal du blive forpustet og få pulsen op. Alle former for fysisk aktivitet gavner, og det bedste er, hvis du træner hver dag. Det reducerer både blodtryk, blodsukker, kolesterol og risikoen for, at du får hjerte-kar-sygdom.

Vigtigt: Motion er altid godt for hjertet, men belastningen skal justeres i forhold til den tilstand, dit hjerte er i. Så hvis du har en sygdom i hjertet, anbefaler Diabetesforeningen, at du taler med din hjertelæge om, hvilken motion, der passer til dig.

Mad med mættet fedt (det du får fra kød og andre animalske produkter) og salt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derfor er det en god idé at reducere mængden af mættet fedt og salt i din kost.

En nem huskeregel i forhold til fedt er, at du skal spare på alt fedt, der bliver stift, når det står i køleskab. I relation til salt er et godt tip at spare på færdigretter. Når du selv tilberede maden, kan du bedre styre, hvor meget salt, der er i.

Alkohol påvirker også risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom. Så spar også på øl, vin og spiritus.

• Læs om de diabetesvenlige kostråd
• Tag Hjerteforeningens test og få svar på, om du får for meget salt
• Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol

Du kommer langt med sund livsstil. Dvs. motion, vægttab, diabetesvenlig kost og en velreguleret diabetes, hvor du styrer blodsukker og insulin omhyggeligt.

Sammen med livsstilsændringer kan medicin til at sænke blodsukker, blodtryk og kolesterol gøre en forskel. For nogle kan blodfortyndende medicin også være en fordel. Tal med din læge om mulighederne for, at du kan få gavn af medicin.

Hjertet er en muskel på størrelse med din knyttede hånd. Det sidder til venstre for brystbenet – godt beskyttet af lunger og brystkasse.

Højre og venstre halvdel er adskilt af en skillevæg, og hver halvdel er delt i to kamre. Dit hjerte har altså fire kamre, og kamrene er adskilt af hjerteklapper.

Hjertemusklen arbejder ved skiftevis at trække sig sammen og udvide sig

• Arbejdsfasen: Er den fase, hvor hjertet trækker sig sammen og sender blod med ilt og næring ud i kroppen via hovedpulsåren (aorta)
• Hvilefasen: Er den fase, hvor hjertet udvider sig, så der er plads til, at det igen kan blive fyldt med iltet blod, som løber retur til hjertet via venerne

Tænk på hjertet som en motor, og kredsløbet som det rørsystem af blodkar, som hjertet pumper blod med ilt og næring rundt i.

Hjertets opgave er at forsyne alle kroppens celler med livsvigtig ilt, næring, hormoner og salte. Det gør det ved at pumpe blod rundt via kredsløbet af blodkar, der når ud til alle dele af kroppen og retur til hjertet igen. I løbet af et døgn bliver det til 14.000 liter blod.

Kranspulsårer

Hjertemusklen får energi til sit arbejde fra ilt og næring i de blodkar, som ligger uden på selve hjertet og sender fine grene ind i hjertets muskelvæg. Disse blodkar kalder man kranspulsårer, fordi de omkranser hjertet.

Blodet renser også

Undervejs optager blodet kuldioxid (CO2), og andre affaldsstoffer, og sender dem hen, hvor kroppen kan komme af med dem – f.eks. lunger, nyrer og lever.

Åreforkalkning er en forsnævring af blodårerne. En forsnævring, der sker hos alle mennesker, og begynder allerede omkring 20-års alderen. Forsnævringen er en kronisk, fremadskridende slitage af kroppens årer – inklusive pulsårerne, der transporterer frisk blod fra hjertet og ud til kroppens celler.

LDL-kolesterol er den store synder

Helt konkret sker der det, at den type kolesterol, som hedder LDL, trænger ind i karvæggen. Her hober det sig op, så væggen i karret bliver tykkere, og det gør blodkarret mere snævert. Jo mere snævert, jo mindre blod kan passere. Med tiden bliver der også aflejret kalk, som gør karrene mere stive og uelastiske, men det er LDL-kolesterol, der er synderen. Over tid kan det ende med at sætte sig som prop med kolesterol og størknet blod (trombe).

• Læs mere om kolesterol

Når hjertet er svækket, har det sværere ved at pumpe blodet rundt i kroppen. Mange tilfælde af hjertesvigt kommer efter en blodprop i hjertet, fordi der er kommet et ar. Arret kan betyde, at noget af muskelkraften forsvinder, så hjertet ikke har lige så meget kraft til at trække sig sammen.

Hjertesvigt kan også opstå af andre årsager såsom højt blodtryk i lang tid, sygdom i hjerteklappen, arvelig disponering, sygdom i hjertemusklen eller overforbrug af alkohol.

Uregelmæssigheder i hjerterytmen kan føre til, at hjertet går helt i stå, eller at blodet bevæger sig så lidt i hjertekamrene, at det størkner og danner blodpropper.

Diabetes øger risikoen

I relation til diabetes tyder det på, at forhøjet blodsukker gennem længere tid kan skade de små blodkar i hjertet, hvilket kan udløse hjertesvigt.