Sæsonbaseret kost
Råvarer i sæson er bedst og billigst. Her får du inspiration til at spise efter årstidens afgrøder.
Råvarer i sæson er bedst og billigst. Her får du inspiration til at spise efter årstidens afgrøder.
Når du spiser sæsonbaseret, får du råvarerne så friske som muligt, og så er årstidens frugt og grønt ofte også billigst, fordi udbuddet stiger og varerne ikke skal importeres langvejs fra eller dyrkes i drivhus. Dermed får du også færre sprøjtemiddelrester på din frugt og grønt og dit klimaaftryk bliver meget mindre.
Hvis du især køber råvarer efter, hvad der er i sæson, får du desuden automatisk en god variation i din mad – og så smager råvarerne bedre og af mere, når de er høstet i sæson.
Spis evt. sæsonbaseret i kombination med en kostform som fx ny nordisk eller middelhavskost.
Gå efter sæsonens frugt og grønt, når du handler og planlægger dine måltider. Nedenfor kan du se en oversigt over de danske grøntsager og frugter i sæson.
Prøv fem dages middagsopskrifter med sæsonens råvarer via linket nedenfor. Du kan også altid finde mere inspiration i vores opskrifter. Klik blot på din ønskede kostform i filteret i opskriftdatabasen.