Wokret med ris og rejer

Mad fra hele verden

Giv hverdagen et pift med nye dufte, smage og inspiration i opskrifter fra hele verden.

Til dig der gerne vil smage på køkkener fra hele verden, har vi samlet lækre retter i tema-kategorien ”Verden rundt”.  

Klik her, og se alle 41 opskrifter i kategorien ”Verden rundt"

Her får du opskrifter med fokus på god smag, med lidt mindre sukker, stivelse og mættet fedt. 

3 tips, når du laver mad fra hele verden

  • Mange asiatiske retter serveres med enten ris eller nudler, som påvirker dit blodsukker. Vælg fuldkorn og spis evt. også en mindre portion ris eller nudler, eller udskift helt eller delvist med blomkålsris
  • Mad fra fx Sydamerika, Mexico og Indien kan være meget stærkt krydret. Vores opskrifter er tilsmagt med et lavt indhold af chili og andre ’varme’ krydderier, så du selv kan justere, hvor stærkt du vil have det
  • Nogle retter fra Sydamerika og visse steder i Asien er tilberedt med store mængder olie. I vores opskrifter er mængden af olie begrænset, hvilket er gavnligt, hvis du har forhøjet kolesteroltal. 

Derudover viser forskning at maden der stammer fra landene omkring Middelhavet er særlig gavnlig for personer med type 2-diabetes. Her er fokus på friske råvarer i sæson: grøntsager, frugt, fuldkorn, nødder, bælgfrugter, magre mejeriprodukter og hjertesunde fedtkilder, som olivenolie, avocado og fed fisk, som også hjælper til at forebygge hjerte-kar-sygdomme. 

Læs mere om Middelhavskost, og hent en madplan, HER

De fem opskrifter her på siden er udvalgt som inspiration til dig fra fem vidt forskellige køkkener. Prøv dig ad, og hvem ved – måske finder du en ny favorit?