Motion
Motion kan regulere dit blodsukker – og på mange andre måder have positiv effekt på din livskvalitet og sundhed.
Motion kan regulere dit blodsukker – og på mange andre måder have positiv effekt på din livskvalitet og sundhed.
Regelmæssig fysisk aktivitet giver bedre kontrol af blodsukkeret. Når du dyrker motion, virker insulinet bedre, og du kan hurtigere optage sukker i musklerne.
Samtidig bliver du bedre til at lagre og forbrænde fedt. På den måde medvirker motion til at reducere mængden af både sukker og fedt i blodet.
Motion kan sænke dit blodsukker og på flere andre måder have positiv effekt på din type 2-diabetes.
Læs mere om de positive effekter af motion, når du har type 2-diabetes
Alle former for bevægelse tæller med. Det vigtige er, at du får rørt hele kroppen. Uden at du overbelaster den, og med maksimalt hensyn til din diabetes og din fysiske formåen.
Ved at implementere nogle små, gode vaner i din dagligdag kan du stimulere både kredsløb, muskler, smidighed og balance. Læg stille og roligt ud. Find din motivation. Vælg noget, du synes er sjovt. Formuler mål og delmål – inklusive belønninger. Når først du er i gang, og kroppen begynder at vænne sig til den øgede aktivitet, kan du skrue op.
Fysisk aktivitet udløser endorfiner, der også bliver kaldt lykkehormoner, fordi de giver en følelse af tilfredshed. Derfor styrker motion ikke blot din fysiske sundhed, men også din mentale sundhed.
Varm kroppen langsomt op
Vær omhyggelig med valg af sko og strømper – dit fodtøj må ikke gnave
Sluk tørsten i vand
Hvis du får insulin, skal du have kulhydrater med, så du kan justere dit blodsukker, hvis det skulle blive lavt
Motion og diabetes
Tal med vores motionskonsulent og få tips og tricks til diabetes og motion
Ring 63 12 14 16
Ring 63 12 14 16