Snacks
Banansnacks
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. stk.
250/60
kJ/kcal
Energi
6
g
Kulhydrat
3
g
Fedt
2
g
Protein
10
g
Frugt/grønt pr. stk.
26
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
24 stk.
50 g blandende nødder, f.eks. hasselnødder, mandler eller valnødder
2 modne bananer (ca. 210 g)
2 æg
1 spsk. fedtstof
1-2 spsk. skummet- eller minimælk
125 g havregryn (ca. 2 dl)
25 g kokosmel (ca. ¾ dl)
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
Sådan gør du
Hak nødderne groft.
Mos bananerne i en skål.
Pisk æg og fedtstof sammen.
Vend mælk, havregryn, kokosmel, vaniljesukker, bagepulver og salt i blandingen.
Kom dejen i 24 små forme (ca. 5 cm i diameter).
Bag banansnacks ved 180 °C i ca. 18 min.
Afkøl dem på en rist.
SERVERING
Spis banansnacks som et mellemmåltid. De er også velegnede som ”lidt sødt” til madpakken, eller som snack i forbindelse med fysisk aktivitet.
TIP
Du kan tilsætte 60 g grofthakket mørk chokolade.
DIÆTISTENS KOMMENTAR
KULHYDRAT
Frugt og mælk har et naturligt indhold af henholdsvis frugt- og mælkesukker. Havregryn indeholder kulhydrat, der giver en relativ langsom blodsukkerstigning. Havregryn er fuldkorn og bidrager med kostfibre.
FEDT
Fødevarestyrelsen anbefaler at spise en håndfuld nødder/ mandler (ca. 30 g) dagligt – varier gerne, og vælg de usaltede.
ANDET
Det er individuelt, hvorvidt man har behov for eller lyst til et mellemmåltid/ snack. Vi beregner, at en snack indeholder ca. 15 g kulhydrat. I denne opskrift svarer det til at spise 2-3 stykker.