Blomkålsgratin

Varme retter, Vegetar

Blomkålsgratin

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

1150/275

kJ/kcal

Energi

21

g

Kulhydrat

11

g

Fedt

21

g

Protein

160

g

Frugt/grønt pr. person

7

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

1 stort blomkål (ca. 645 g)
vand
salt
3½ dl skummet- eller minimælk
1 dl hvedemel (ca. 60 g)
1 spsk. flydende fedtstof
5 æg
¾ tsk. salt
hvid peber
100 g skinke i tern
1 spsk. rasp

Sådan gør du

Del blomkålen i mindre buketter, og kog dem knap møre i letsaltet vand i 5-8 min. Afkøl dem.

Pisk 2 dl mælk og mel sammen i en tykbundet gryde. Tilsæt resten af mælken.

Bring det i kog, mens du pisker. Tilsæt fedtstof. Tag gryden af varmen og afkøl lidt. Del æggene og rør æggeblommerne i en ad gangen. Rør godt mellem hver. Tilsæt salt og peber. Vend skinketern og blomkålsbuketter i. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i.

Smør et gratinfad, 22-24 cm i diameter og med høje, lige sider. Hæld dejen i fadet og drys med rasp. Bag gratinen ved 175° C i ca. 50 min. på næstnederste ovnrille. Åbn ikke ovnen imens, da gratinen så falder sammen.

Servering

Server blomkålsgratin straks med rugbrød og grøntsager.

Variation

Erstat blomkål med rosenkål, ærter og gulerødder eller broccoli.

Tilsæt en rest kogt torsk, rejer eller hamburgerryg i stedet for skinke.

Tip

Udelad skinke i tern, og server blomkålsgratinen som vegetarret med tilbehør.

Kål Er Cool Banner

Få en gratis kogebog

Modtag helt gratis kogebogen 'Kål er cool' med opskrifter udarbejdet af Diabetesforeningens diætister.