Couscous-salat på glas

Tilbehør, Salater, Kolde retter, Madpakker og pålæg

Couscous-salat på glas

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

1325/315

kJ/kcal

Energi

36

g

Kulhydrat

8

g

Fedt

20

g

Protein

140

g

Frugt/grønt pr. person

11

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

150 g fuldkornscouscous (ca. 2 dl) (ca. 400 g kogt)
¼ tsk. stødt spidskommen
vand
salt
200 g kebabkylling
1 salatløg (ca. 100 g)
2 stilke bladselleri (ca. 60 g)
200 g sukkerærter
½ agurk (ca. 150 g)
½ pose frisk spinat (ca. 60 g)
½ dl mandler (ca. 30 g)
4 glas eller bøtter med låg

 

Marinade
1 spsk. olie
3 spsk. hvidvinseddike
3 spsk. vand
salt, peber

Sådan gør du

Bland spidskommen i couscousgrynene. Tilbered couscous efter anvisning på emballagen. Afkøl den.

Steg kyllingekebab efter anvisning på emballagen.

Bland ingredienserne til marinaden godt sammen.

Snit salatløget fint. Snit bladsellerien. Hæld kogende vand over sukkerærterne. Afdryp og afkøl dem. Fjern kernerne fra agurken, og skær den i lidt tykke skiver.

Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft.

Hæld marinaden i bunden af glassene. Kom løg og bladselleri i, så de bliver marineret, og kom dernæst couscous i. Læg ærter og agurk i, og fordel kyllingen ovenpå. Kom spinat i og til sidst mandlerne. Sæt låg på glassene.

Servering

Tag f.eks. salaten med på picnic, til stranden eller med på arbejde. Lav den aftenen før, du skal spise den, så er der nem frokost. Server evt. fuldkornsbrød til.

Variation

Du kan bruge stegt eller kogt kylling i stedet for kebabkylling.

Grønne bønner, ærter eller edamamebønner kan erstatte sukkerærter.

Kål Er Cool Banner

Få en gratis kogebog

Modtag helt gratis kogebogen 'Kål er cool' med opskrifter udarbejdet af Diabetesforeningens diætister.