Desserter og kager
Fastelavnsboller med æble og kanel
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. stk.
525/125
kJ/kcal
Energi
19
g
Kulhydrat
4
g
Fedt
4
g
Protein
25
g
Frugt/grønt pr. stk.
30
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
12 boller
Fyld
3 søde æbler (ca. 300 g)
½ dl vand
1 tsk. vaniljesukker eller korn af ½ stang vanilje
1 tsk. stødt kanel
40 g mandler, kan udelades
sødemiddel svarende til 10-20 g sukker eller efter smag
Dej
1 dl skummet- eller minimælk
½ pakke gær (25 g)
1 æg
1 spsk. flydende fedtstof
2 tsk. sukker
125 g hvid fuldkornshvedemel (ca. 2 dl)
ca. 125 g hvedemel (ca. 2 dl)
Pynt
glasur
krymmel og/eller kakaopulver
Sådan gør du
Skræl æblerne, hvis skrællen er grov, og tag kernehusene ud. Kog æbler, vand, vanilje og kanel til mos i ca. 10 min. Hak mandlerne, og kog dem med. Smag æblefyldet til med sødemiddel.
Lun mælken, og opløs gæren i den. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen, hold lidt af hvedemelet tilbage. Ælt dejen godt igennem. Rul den ud til en firkant ca. 30 x 45 cm, og skær den ud i 12 firkanter.
Placer fyldet i en klat på midten af hver firkant. Saml hjørnerne, og tryk dejen lidt sammen. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir med samlingerne ned mod papiret.
Lad bollerne hæve i 10-15 min.
Pensl dem med mælk eller kold kaffe, og bag dem ved 200° C i 10-12 min. på midterste eller næstøverste ovnrille. Afkøl fastelavnsbollerne på en bagerist.
Servering
Server fastelavnsboller med æble og kanel som et mellemmåltid f.eks. til varm kakao.
Alternativ
Du kan bruge marmelade som fyld i stedet for æblefyldet. Læg 1-2 tsk. marmelade efter smag på hver dejfirkant.
Tip
Disse fastelavnsboller er hurtige at lave, da dejen ikke forhæver.
Du kan bage dobbelt portion og fryse bollerne ned.