Kolde retter
Fiskesalat
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. person
1150/275
kJ/kcal
Energi
14
g
Kulhydrat
14
g
Fedt
21
g
Protein
140
g
Frugt/grønt pr. person
5
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
4 personer
1-2 hellefiskefileter, gerne frosne (ca. 300 g)
1 citron
1 skive hvidkål (ca. 200 g)
1 stor gulerod (ca. 145 g)
2 dl ærter (ca. 120 g)
2 stilke bladselleri (ca. 60 g)
½ lille rødløg (ca. 25 g)
Dressing
2 dl skyr eller andet syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 % fedt
2 spsk. sød fransk sennep
1 dl friske hakkede krydderurter efter smag, f.eks. dild, persille, kørvel
salt, hvid peber
Pynt
2 æg
Sådan gør du
Tø hellefiskefileterne op, hvis de er frosne. Halver citronen, og pres saften ud. Damp fisken i lidt vand tilsat 1 spsk. citronsaft, et par kviste af krydderurterne, salt og peber, gerne som hele peberkorn.
Damp fisken i 5-10 min., til den er kogt. Lad den afkøle.
Snit hvidkålen meget fint. Riv gulerødderne groft. Tø ærterne op, hvis de er frosne. Snit blegsellerien fint. Pil rødløget, halver og skær det i tynde skiver. Bland grøntsagerne.
Rør syrnet mælkeprodukt med resten af saften fra den halve citron, sennep, krydderurter, salt og peber og smag til. Bland dressingen i salaten, der gerne må trække ca. 1 time i køleskab.
Kog æggene og afkøl dem.
Del hellefisken i mindre stykker, gerne hvor fiskekødet deler sig i flager. Bland kødet forsigtigt i salaten eller læg det ovenpå.
Pynt salaten lige inden servering med æg skåret i både, evt. krydderurter og skiver af den sidste halve citron.
Servering
Server fiskesalat som frokostret med f.eks. fuldkornsbrød til.
Alternativ
2 ferske laksefileter (ca. 250-300 g) kan anvendes i stedet for hellefisk. Røget ørred eller varmrøget laks er også lækkert i salaten og skal ikke tilberedes før brug.
Du kan bruge spidskål i stedet for hvidkål.