Frittata

Varme retter

Frittata

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

875/210

kJ/kcal

Energi

7

g

Kulhydrat

12

g

Fedt

16

g

Protein

95

g

Frugt/grønt pr. person

3

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

1 bundt forårsløg (ca. 150 g)

1 squash (ca. 285 g)

¼ spidskål (ca. 200 g)

1 spsk. flydende fedtstof

½ tsk. stødt paprika

1 tsk. tørret oregano eller 1 spsk. frisk

6 æg

½ dl skummet- eller minimælk

1 tsk. salt

peber

50 g revet ost med højst 17% fedt

Sådan gør du

Skær forårsløgene i ca. 1/2 cm skiver. Gem evt. lidt grøn top til pynt. Skær squashen i tynde skiver eller stave. Snit spidskålen fint.

Svits grøntsagerne i fedtstoffet i ca. 3 min. Krydr med paprika og oregano. Pisk mælk, æg, salt og peber godt sammen. Hæld æggemassen over grøntsagerne, og drys med ost.

Bag retten færdig i ovnen ved 200° C i 25-30 min. på næstnederste ovnrille, til æggemassen er stivnet.

Servering

Server frittataen med en salat, f.eks. gulerodsråkost, og evt. fuldkornsbrød til.

Variation

Du kan bruge andre grøntsager, f.eks. broccoli, bønner, ærter, gulerod, peberfrugt m.m.

Svits kolde kogte kartofler sammen med grøntsagerne, inden du kommer æggemassen over.

Tip

Brug gerne en pande, der kan gå i ovnen.

Hvis du bager frittataen færdig i et ovnfast fad, skal du smøre fadet, inden du hælder grøntsager og æggemasse i.

Du kan også stege frittataen færdig på panden. Vend den evt. ud på et grydelåg og tilbage på panden, så den bliver gennemstegt på begge sider.

Kål Er Cool Banner

Få en gratis kogebog

Modtag helt gratis kogebogen 'Kål er cool' med opskrifter udarbejdet af Diabetesforeningens diætister.