
Brød
Grove burgerboller
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. stk.
800/190
kJ/kcal
Energi
34
g
Kulhydrat
2
g
Fedt
6
g
Protein
0
g
Frugt/grønt pr. stk.
45
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
20 stk.
3 dl vand
50 g gær
3 dl kærnemælk
2 tsk. sukker
250 g fuldkornshvedemel (ca. 4 dl)
250 g rugmel (ca. 5 dl)
2 spsk. olie
1 tsk. salt
500 g hvedemel (ca. 8½ dl)
Sådan gør du
Lun vandet, og udrør gæren i det. Tilsæt kærnemælk, sukker, groft mel, olie og salt. Tilsæt hvedemelet – hold evt. lidt tilbage.
Ælt dejen grundigt, og lad den hæve til dobbelt størrelse i ca. 45 min.
Slå dejen ned, og form den til 20 boller. Tryk dem lidt flade, og lad dem efterhæve i ca. 20 min.
Bag dem ved 200° C i ca. 15 min. Afkøl bollerne på en bagerist.
Servering
Server grove burgerboller i madpakken med f.eks. rygeostsalat eller skinkesalat.
Bollerne er også lækre til burgere med hakkebøf, salat m.m.
Tip
Erstat kærnemælken med syrnet mælkeprodukt med højst 1,5% fedt.
Du kan bage 24 almindelige boller af portionen. Hver bolle indeholder så 25 g kulhydrat.