Varme retter
Jordskoksuppe med fisk
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. person
1125/265
kJ/kcal
Energi
25
g
Kulhydrat
7
g
Fedt
24
g
Protein
288
g
Frugt/grønt pr. person
5
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
2 personer
12-15 jordskokker (ca. 250 g)
1 porre (ca. 125 g)
1 spsk. flydende fedtstof
1 lille fed hvidløg
½ dåse flåede tomater, gerne hakkede (200 g)
1 l fiskebouillon
¼ tsk. tørret basilikum
200 g mager fiskefilet, f.eks. torsk, sej, fladfisk
salt, peber
Sådan gør du
Skrub jordskokkerne godt, og skær dem i ½ cm tykke skiver. Rens porren, og skær den i ½ cm tykke skiver. Svits porreringe og jordskokker let i fedtstoffet - skal ikke brunes. Pil hvidløget, pres og svits det med et øjeblik. Tilsæt tomater med saft, bouillon og krydderier. Lad suppen småkoge i ca. 15 min.
Skær fisken i tern, og kom dem i suppen, der trækker under låg ved eftervarmen i yderligere ca. 5 min. Smag suppen til.
Servering
Server jordskoksuppe med fisk som hovedret med fuldkornsbrød.
Obs.
Jordskokker indeholder kulhydratet inulin, der ikke bliver omsat i fordøjelsessystemet. Hvis du tæller kulhydrat, skal du derfor ikke tælle alle kulhydrater med fra jordskokker.
Variation
1-2 dl fiskebouillon kan erstattes af 1-2 dl tør hvidvin.