Varme retter
Kødsovs med grønt
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. person
1050/250
kJ/kcal
Energi
17
g
Kulhydrat
11
g
Fedt
19
g
Protein
240
g
Frugt/grønt pr. person
5
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
4 personer
2 løg (ca. 200 g)
1-2 fed hvidløg
1 spsk. flydende fedtstof
250 g hakket oksekød med højst 10 % fedt
3 gulerødder (ca. 200 g)
¼ lille hvidkål (ca. 150 g)
1 dåse flåede tomater, gerne hakkede (400 g)
1 lille dåse koncentreret tomatpuré (70 g)
3 dl vand
2 tsk. tørret oregano
1 tsk. paprika
evt. ½ tsk. sukker
1 tsk. salt
peber
Sådan gør du
Hak løg og hvidløg, og svits det i fedtstoffet sammen med kødet. Riv gulerødderne groft, og tilsæt dem. Snit hvidkålen meget fint. Brug evt. en foodprocessor. Tilsæt kålen, og svits den med.
Kom tomater, tomatpuré, vand og krydderier ved, og kog sovsen i mindst 15 min., gerne længere. Smag sovsen til, evt. med sukker og flere krydderier.
Servering
Server kødsovs med grønt med fuldkornsspaghetti eller grøntsagsspaghetti, salat og evt. fuldkornsbrød og oliven.
Tip
Du kan også bruge kødsovsen til at lave lasagne af.
Lav gerne dobbelt portion kødsovs, og frys evt. halvdelen ned. Så har du nem og hurtig mad senere.