
Kylling bolognese
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. person
1275/305
kJ/kcal
Energi
24
g
Kulhydrat
12
g
Fedt
23
g
Protein
240
g
Frugt/grønt pr. person
4
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
4 portioner
1 løg (ca. 100 g)
5 gulerødder (ca. 325 g)
5 stængler bladselleri (ca. 150 g)
1 spsk. flydende fedtstof
1 fed hvidløg
300 g hakket kyllingekød med højst 10 % fedt
½ l bouillon
75 g røde linser (ca. 1 dl)
1 dåse hakkede tomater (ca. 400 g)
1 tsk. stødt timian
2 tsk. stødt oregano
1 tsk. salt
peber
evt. majsstivelse til jævning
Sådan gør du
Halver løget, og snit det fint. Skær gulerødder og bladselleri i skiver.
Svits grøntsagerne i fedtstoffet i et par minutter.
Hak hvidløg fint, og tilsæt det.
Tilsæt kyllingekødet, og brun det i ca. 5 minutter. Tilsæt bouillon, linser, hakkede tomater og krydderier.
Lad retten småkoge i ca. 20 minutter.
Smag til, og jævn evt. med lidt majsstivelse
rørt ud i vand.
Servering
Spis f.eks. fuldkorns, soya- eller grøntsagspasta og en salat til.
DIÆTISTENS KOMMENTAR
KULHYDRAT
Røde linser har et højt indhold af kostfibre, der er med til at forsinke stigning af blodsukkeret efter måltidet. I det varme måltid er det tilbehør, f.eks. kartofler, pasta, ris eller brød, der giver stigning af blodsukkeret. Mængden, man spiser, har stor betydning for, hvor meget blodsukkeret stiger efter måltidet.
FEDT
Kyllingekød og fedtstof til stegning bidrager med fedt. Vælg kyllingekød med Nøglehulsmærket (højst 10 g fedt pr. 100 g) Vælg flydende fedtstof, det har en sundere fedtsammensætning end fast fedtstof.
PROTEIN
Kyllingekød og røde linser bidrager med protein. Fødevarestyrelsen anbefaler at skære
ned på kødet (ca. 350 g tilberedt kød om ugen) og erstatte/supplere med vegetabilsk protein, f.eks. bælgfrugter, der er en god kilde til protein og har et lavt indhold af kulhydrat.