Varme retter
Kyllingeburger med spicy coleslaw
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. person
2250/535
kJ/kcal
Energi
50
g
Kulhydrat
20
g
Fedt
37
g
Protein
220
g
Frugt/grønt pr. person
10
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
4 personer
5 forårsløg (ca. 100 g)
1 lille peberfrugt (ca. 115 g)
400 g hakket kyllingekød med højst 10 % fedt
½ tsk. salt
peber
1 spsk. flydende fedtstof
3 spsk. peanuts (ca. 30 g)
2 håndfulde salatblade eller rucolasalat, kan udelades
4 fuldkornsburgerboller (ca. 280 g)
Coleslaw
¼ hvidkål (ca. 400 g)
2-3 gulerødder (ca. 200 g)
1 rød chili
3 dl skyr eller andet syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 % fedt
2 spsk. sød chilisauce
½ lime
salt, peber
Sådan gør du
Snit forårsløgene fint. Hak peberfrugten fint.
Bland kyllingekød med grøntsager, salt og peber. Form farsen til 4 bøffer, og steg dem i fedtstoffet i 4-5 min., på hver side, til de er gennemstegte. Tag dem af panden, og hold dem varme.
Snit hvidkålen fint. Riv guleroden groft. Fjern kernerne fra chilien, og hak den fint.
Bland skyr eller fromage frais med chilisauce, saft af en halv lime, salt og peber. Vend grøntsagerne i dressingen, og smag til.
Rist evt. peanuts på en tør pande. Du kan gøre det, inden du steger kyllingebøfferne.
Rist burgerbollerne.
Servering
Kom coleslaw på burgerbollerne, og læg bøffen og evt. salat og peanuts på.
Spis resten af coleslawen til.
Variation
Brug spidskål i stedet for hvidkål i coleslawen.