
Varme retter
Laksegratin
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. person
1400/335
kJ/kcal
Energi
20
g
Kulhydrat
15
g
Fedt
27
g
Protein
150
g
Frugt/grønt pr. person
6
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
4 personer
1 bundt broccoli (ca. 400 g)
1 stort rødløg (ca. 210 g)
2 laksefileter uden skind og ben (ca. 200 g), frisk eller frossen
½ citron
¼ tsk. salt, peber
3½ dl skummet- eller minimælk
1 dl hvedemel (ca. 60 g)
1 spsk. flydende fedtstof med Nøglehulsmærket
4 æg
¾ tsk. salt, hvid peber
2 tsk. blå birkes
Sådan gør du
Skær broccolien i mindre buketter, og snit løget i skiver. Kog dem knap møre i letsaltet vand i 2-3 min. Afdryp og afkøl dem.
Skær laksen i tern à 1 x 1 cm. Pres citronen, og vend laksen i saften sammen med salt og peber. Lad det trække i køleskab.
Pisk 2 dl mælk og mel sammen i en tykbundet gryde. Tilsæt resten af mælken. Bring det i kog, mens du pisker, og kog i et par min. Tilsæt fedtstof.
Tag gryden af varmen og afkøl lidt.
Del æggene, og rør æggeblommerne i en ad gangen. Rør godt mellem hver. Tilsæt salt og peber.
Afdryp den marinerede laks, og vend den i dejen sammen med broccoli og løg. Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i.
Smør et gratinfad, ca. 20 cm i diameter og med høje lige sider. Hæld dejen i fadet, og drys med birkes.
Bag gratinen ved 175° C i ca. 50 min. på næstnederste ovnrille.
Åbn ikke ovnen imens, da gratinen så falder sammen.
Servering
Server laksegratin straks med f.eks. rugbrød og salat.
Alternativ
Erstat broccoli med blomkål, rosenkål, ærter og gulerødder.