Brød
Langtidshævede fuldkornsboller
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. stk.
600/140
kJ/kcal
Energi
25
g
Kulhydrat
2
g
Fedt
5
g
Protein
0
g
Frugt/grønt pr. stk.
41
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
20 stk.
15 g gær
4 dl koldt vand
1 dl kærnemælk
1½ tsk. salt
1 tsk. sukker
25 g sesamfrø (ca. ½ dl)
100 g skårne eller knækkede rugkerner (ca. 2 dl)
150 g rugmel (ca. 3 dl)
200 g hvid fuldkornshvedemel (ca. 3 dl)
ca. 300 g hvedemel (ca. 5 dl)
Pensling og pynt
1 æg
sesamfrø og/eller blå birkes
Sådan gør du
Opløs gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser – hold lidt af hvedemelet tilbage. Ælt dejen godt igennem, den må gerne være lidt klistret. Tildæk skålen, og stil dejen til hævning i køleskab i 8-12 timer, gerne natten over.
Slå dejen ned, og form den til 20 boller, der efterhæver i ca. 30 min.
Pensl bollerne med sammenpisket æg, og drys sesamfrø og/eller blå birkes på.
Bag dem ved 200° C i ca. 18 min. på næstøverste ovnrille.
Afkøl de bagte boller på en bagerist.
Servering
Server langtidshævede fuldkornsboller til morgenmad, mellemmåltid eller som tilbehør til varm mad.
Opbevaring
Du kan fryse bollerne.