Morgenmad
Minipandekager med jordbærpuré
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. stk.
375/90
kJ/kcal
Energi
11
g
Kulhydrat
3
g
Fedt
3
g
Protein
20
g
Frugt/grønt pr. person
19
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
12 stk.
75 g ruggryn (ca. 2 dl)
2 dl kærnemælk
60 g hvedemel (ca. 1 dl)
2 æg
1 spsk. sesamfrø
1 spsk. sukker
½ tsk. vaniljesukker
½ tsk. natron
1 knsp. salt
2 spsk. flydende fedtstof
Til bagning
½-1 spsk. sesamfrø, kan udelades
Jordbærpuré
250 g jordbær, friske eller frosne
¼ dl vand
½ tsk. vaniljesukker
1-2 tsk. sukker efter smag
Sådan gør du
Sæt ruggrynene i blød i mælken i ca. 15 min. Pisk mel, æg, sesamfrø, sukker, vaniljesukker, natron og salt i. Tilsæt fedtstoffet, og pisk dejen helt glat.
Fordel knap ½ dl dej på en varm pande, og steg i 2-3 min. Drys lidt sesamfrø på, inden du vender pandekagen, og steg i yderligere 2-3 min., til den er færdig. Hvis stegepanden har teflonbelægning, behøver du ikke ekstra fedtstof til stegningen.
Bag 12 små pandekager.
Jordbærpuré
Kog jordbær i vand og vaniljesukker i ca. 2 min., og afkøl. Mos blandingen med en gaffel, eller blend den. Smag til med sukker.
Gem gerne nogle jordbær til pynt.
Servering
Server minipandekager med jordbærpuré som et mellemmåltid.
Pandekagerne er også lækre til brunch.
Opbevaring
Du kan fryse pandekagerne.