Varme retter
Paprikakoteletter i fad
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. person
1375/330
kJ/kcal
Energi
18
g
Kulhydrat
16
g
Fedt
24
g
Protein
220
g
Frugt/grønt pr. person
5
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
4 personer
2 store persillerødder (ca. 320 g)
2 løg (ca. 200 g)
1 lille grøn peberfrugt (ca. 115 g)
1 bakke champignon (250 g)
4 fadkoteletter (ca. 400 g)
salt, peber
½ tsk. paprika
1 spsk. flydende fedtstof
Sovs
1 spsk. tomatpuré
3 dl bouillon
1 dl skummet- eller minimælk
2 spsk. majsstivelse
¼ tsk. paprika
evt. 1 knivspids cayennepeber
salt, peber
persille
Sådan gør du
Skær persillerødder, løg og peberfrugt i små tern. Skær champignonerne i skiver.
Dup koteletterne tørre med køkkenrulle, og krydr dem med salt, peber og paprika. Brun koteletterne i ca. 1 min. på hver side i fedtstoffet. Skru ned til middel varme, og steg dem færdige, ca. 3 min. på hver side. Kom koteletterne i et fad, og hold dem varme.
Svits persillerødder og løg på stegepanden i et par min. Tilsæt peberfrugt og champignon, og svits videre i et par min. Hæld grøntsagerne over koteletterne.
Sovs
Kom tomatpuré, bouillon og mælk i en gryde, og kog i et par min. Jævn sovsen, og kog den igennem. Krydr med salt, peber, paprika og evt. et drys cayennepeber, og smag til. Hæld sovsen over koteletter og grøntsager.
Hak persillen, og drys den over retten.
Servering
Server paprikakoteletter i fad med fuldkornsris eller grøntsagstilbehør, f.eks. blomkålsris.
Tip
Du behøver ikke bruge fedtstof, når du skal stege koteletterne. Sæt dem på højkant på en varm pande, så smelter der lidt fedt af, som kan bruges til at stege i. Fedtindholdet i den færdige ret er da ca. 14 g pr. person.