
Varme retter
Rødbedetærte
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. person
1300/310
kJ/kcal
Energi
32
g
Kulhydrat
13
g
Fedt
14
g
Protein
100
g
Frugt/grønt pr. person
15
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
4 personer
Dej
100 g skyr eller andet syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 % fedt
75 g rugmel (ca. 1½ dl)
60 g hvedemel (ca. 1 dl)
2 spsk. fedtstof
½ tsk. salt
Fyld
2-3 rødbeder (ca. 250 g)
½ bundt broccoli (ca. 150 g)
2 æg
125 g rygeost med højst 17 % fedt
1½ tsk. salt
peber
4 spsk. friske krydderurter efter eget valg
Sådan gør du
Bland alle ingredienser til dejen, og ælt det sammen. Lad dejen hvile i køleskab mens du laver fyldet.
Skræl rødbederne og riv dem groft. Del broccolien i små buketter.
Rul dejen tyndt ud, og læg den i et smurt tærtefad (ca. 22 cm i diameter). Du kan også trykke dejen direkte ud i det smurte fad. Prik dejen med en gaffel, og forbag bunden i 10 min. ved 200° C på midterste ovnrille.
Pisk æg, rygeost, salt og peber sammen. Tilsæt krydderurter. Fordel grøntsagerne på bunden, og hæld æggemassen over. Bag tærten i ca. 30 min. ved 200° C på midterste ovnrille. Dæk evt. med stanniol de sidste min. af bagetiden.
Servering
Server rødbedetærte sammen med salat og evt. fuldkornsbrød til.