Varme retter
Spinatpandekage med ørredsalat
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. person
1950/465
kJ/kcal
Energi
43
g
Kulhydrat
16
g
Fedt
32
g
Protein
150
g
Frugt/grønt pr. person
9
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
4 personer
150 g frossen hel spinat
75 g havregryn, finvalsede (ca. 2½ dl)
1½ dl kogende vand
3 æg
125 g hvedemel (ca. 2 dl)
1 spsk. flydende fedtstof
½ tsk. salt
peber
¼ tsk. stødt eller fintrevet muskatnød
4 dl skummet- eller minimælk
Ørredsalat
1 pakke røget ørred (125 g)
100 g friskost med hvidløg med højst 17 % fedt
150 g syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 % fedt
½ bundt purløg
1 citron
salt, peber
4 gulerødder (ca. 300 g)
½ lille selleri (ca. 150 g)
Sådan gør du
Tø spinaten op. Læg den i en sigte, og pres væden ud. Hæld kogende vand over havregrynene, og lad det trække i et par min. Pisk æg, mel, havregryn, fedtstof og krydderier sammen. Tilsæt mælk, mens du pisker. Pisk spinaten i dejen.
Bag 8 pandekager på en lille stegepande (ca. 22 cm i diameter). Fordel ca. 1 dl dej på panden, og bag den i ca. 2 min. Vend pandekagen, og lad den stege færdig på den anden side.
Hvis panden har teflonbelægning, behøver den ikke ekstra fedtstof.
Ørredsalat
Findel ørredfileterne, evt. med en gaffel, og rør dem sammen med friskost og syrnet mælkeprodukt. Klip purløg fint, og tilsæt den. Pres citronen, og kom halvdelen af saften i fiskeblandingen.
Smag til med salt og peber. Riv gulerødder og selleri groft. Vend resten af citronsaften i råkosten.
Servering
Læg grøntsager og fiskefyld på en pandekage, og fold eller rul den. Server grøntsager eller salat til.
Alternativ
Du kan erstatte røget ørred med røget laks eller røget makrel.