Æbler

Æbler

Du kan skære æblet ud og putte det råt i salaten – eller bage det med kagen eller tærten. Eller koge det og bruge det til æblegrød, marmelade eller gammeldags æblekage. Mulighederne er mange. Her får du opskrifterne.

Hvad indeholder æblet?

Et æble indeholder ca. 200 kJ/50 kcal.  Langt størstedelen af æblet består af kulhydrat, og indholdet af fedt og protein er derfor meget lavt. Et lille æble (100 g) indeholder ca. 10 g kulhydrat og ca. 2 g kostfibre.

Det tilberedte æble

  • Æblegrød: Når du spiser æblegrød, får du hurtigt meget frugtsukker. Der skal nemlig kun ca. 1 dl grød til at få en blodsukkerstigning svarende til 1 æble.
  • Æblejuice: Selv om du vælger en usødet æblejuice, indeholder juice både meget energi og meget frugtsukker. 1 dl juice svarer ca. til 1 stk. frugt.
  • Tørret æble: Sukkerindholdet stiger, når frugt tørres. 16 g tørret æble giver en stigning i blodsukkeret svarende til den, du får fra et helt friskt æble.

Kilder: https://frida.fooddata.dk og "Fødevarer og kvalitet – råvarer og forarbejdning", Nyt Teknisk Forlag.