DNA-streng

Diabetes kort fortalt

Herunder finder du to tekster om diabetes. En helt kort og en, der er lidt længere. Du er velkommen til at benytte teksterne med Diabetesforeningen som kilde.

Hvor mange har diabetes i Danmark? Hvordan skal jeg skrive om type 1- og type 2-diabetes? Hedder det diabetes eller sukkersyge? Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, du kan sidde med, når du skal skrive om diabetes i Danmark.

Du er velkommen til at citere fra siden og lade dig inspirere til egne tekster - husk at sætte Diabetesforeningen på som kilde. 

Tekst 1:

Helt kort om diabetes

Mindst 349.000 danskere har diabetes, heraf har 310.000 danskere type 2-diabetes. Antallet af personer med type 2-diabetes er mere end firdoblet siden 1996, og det estimeres, at der i 2030 vil være 467.000 mennesker med diabetes i Danmark. Årsagen til at nogle får type 1-diabetes er stadig ukendt, mens man ved at type 2-diabetes til dels er arvelig, men ofte udløses af overvægt, fysisk inaktivitet eller nogle former for medicin. 

Det skønnes, at ca. 98.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det, og op mod 465.000 danskere skønnes at have prædiabetes (forstadier til type 2-diabetes). Én ud af fem personer med prædiabetes vil udvikle type 2-diabetes indenfor 5 år.

Kilde: Diabetesforeningen


Tekst 2:

Om diabetes

I Danmark har mindst 349.000 personer diabetes, hvilket svarer til 6,2% af befolkningen. Der findes to hovedgrupper af diabetes; type 1-diabetes og type 2-diabetes. Antallet af danskere med type 2-diabetes er mere end firdoblet siden 1996.

Type 1-diabetes

Type 1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller ung voksen. Forskerne ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.

Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændig. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. 

I alt har 32.000 danskere type 1-diabetes (svarende til ca. 10% af alle med diabetes).

Type 2-diabetes

Type 2-diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af faktorer som overvægt, fysisk inaktivitet eller nogle former for medicin. Type 2-diabetes kan derfor til en vis grad forebygges. Ved type 2-diabetes mister kroppen gradvist evnen til at udnytte insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin. Det primære mål i behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på normalen som muligt. Nogle kan opnå dette med kost og motion, andre har brug for at supplere med medicin, der øger insulinoptagelsen eller insulinproduktionen. Mange med type 2-diabetes har på et tidspunkt brug for behandling med insulin.  

Mindst 310.000 danskere har type 2-diabetes (inkl. type 1½-diabetes). Dertil kommer, at ca. 98.000 danskere har uopdaget type 2-diabetes og ca. 465.000 danskere har forstadier til type 2-diabetes (prædiabetes). Én ud af fem personer med prædiabetes vil udvikle type 2-diabetes indenfor 5 år.

Kilde: Diabetesforeningen


Ofte stillede spørgsmål om børn og type 1-diabetes

Vi har samlet de ofte stillede spørgsmål om børn og type 1-diabetes i ét dokument. Find f.eks. svar på spørgsmål som Hvordan behandles type 1-diabetes hos børn? og Hedder det type 1-diabetes eller sukkersyge?

Sukkersyge eller diabetes?

Mange med diabetes bryder sig ikke om, når sygdommen kaldes sukkersyge. Sukkersyge kan lyde som om, at man er blevet syg, fordi man har spist for meget sukker. På den måde skaber ordet misforståelser og fordomme. Derfor siger de fleste diabetes.

Når diabetes tidligere er blevet kaldt ’sukkersyge’, er det fordi en person med diabetes udskiller sukker i urinen, og i gamle dage stillede man diagnosen ved at teste urinen for sukkerstoffer.

Da Diabetesforeningen blev stiftet i 1940, var det under navnet Landsforeningen for Sukkersyge. I 1984 blev navnet udvidet til: Diabetesforeningen, Landsforeningen for Sukkersyge, og i 2008 blev ordet sukkersyge helt skrevet ud. Herefter blev det slet og ret til: Diabetesforeningen.

Hvis du kender en med diabetes og er i tvivl om, hvad du skal sige eller gøre, er det bedste råd altid: Spørg.

Diabetiker eller personer med diabetes?

Når man har fået diabetes, er det for livet. Det gælder også, selv om nogle personer med type 2-diabetes gennem ændringer i kost og motion kan opnå at blive både medicin- og symptomfri.

Som alle andre mennesker vil personer med diabetes også gerne ses, som dem de er, i stedet for at blive set som deres sygdom. Derfor er det ikke alle, der bryder sig om at blive kaldt ’diabetiker’ – eller at andre tager specialhensyn uden at spørge først.

For nogle betyder de ord, du bruger og de hensyn, du tager, rigtig meget, mens det for andre ikke gør den store forskel.

Hvis du kender en med diabetes og er i tvivl om, hvad du skal sige eller gøre, er det bedste råd altid: Spørg.