Diabetes kort fortalt

Hvor mange har diabetes i Danmark? Hvordan skal jeg skrive om type 1- og type 2-diabetes? Hedder det diabetes eller sukkersyge? Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, du kan sidde med, når du skal skrive om diabetes i Danmark.

Du er velkommen til at citere fra siden og lade dig inspirere til egne tekster - husk at sætte Diabetesforeningen på som kilde. 

Tekst 1:

Helt kort om diabetes

Mindst 368.000 danskere har diabetes, heraf har 332.500 danskere type 2-diabetes. Antallet af personer med type 2-diabetes er mere end firdoblet siden 1996, og det estimeres, at der i 2030 vil være 467.000 mennesker med diabetes i Danmark. Årsagen til at nogle får type 1-diabetes er stadig ukendt, mens man ved at type 2-diabetes til dels er arvelig, men ofte udløses af overvægt, fysisk inaktivitet eller nogle former for medicin. 

Det skønnes, at omkring 100.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det, og op mod en halv million danskere skønnes at have prædiabetes (forstadier til type 2-diabetes). Én ud af fem personer med prædiabetes vil udvikle type 2-diabetes indenfor 5 år.

Kilde: Diabetesforeningen

Tekst 2:

Om diabetes

I Danmark har mindst 368.000 personer diabetes, hvilket svarer til ca. 6% af befolkningen. Der findes to hovedgrupper af diabetes; type 1-diabetes og type 2-diabetes.

Antallet af danskere med type 2-diabetes er mere end firdoblet siden 1996.

Type 1-diabetes

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom. Det vil sige, at immunforsvaret af ukendte årsager går til angreb på kroppens egne celler. Sygdommen gør, at bugspytkirtlen ikke kan lave insulin. Når kroppen ikke kan lave insulin, er du nødt til selv at give kroppen insulin flere gange om dagen, da dit blodsukker ellers vil blive faretruende højt. Insulin sænker blodsukkeret.

Det er et kompliceret regnestykke at dosere den rette mængde insulin, da både mad, bevægelse, følelser, stress, sygdom og hormoner påvirker blodsukkeret. Hvis kroppen får for meget insulin, får du lavt blodsukker, og så skal du indtage hurtige kulhydrater for at få det op igen – når du ikke det, vil du gå i insulinchok.

Både børn og voksne kan få type 1-diabetes. Cirka halvdelen af dem, der får type 1-diabetes, er over 30 år.

I alt har 35.500 danskere type 1-diabetes (svarende til ca. 10% af alle med diabetes).

Type 2-diabetes

Ved type 2-diabetes mister kroppen gradvist evnen til at udnytte insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin. Det gør, at blodsukkeret generelt ligger for højt. Det primære mål i behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på normalen som muligt.

Type 2-diabetes kan behandles på mange måder. For nogle er det tilstrækkeligt at ændre på mad- og motionsvaner, Andre får brug for forskellige former for medicin, der stabiliserer blodsukkeret. Nogle får brug for insulin på et tidspunkt, mens andre igen kan blive medicin- og symptomfri ved at tabe sig i vægt og/eller gennem ændringer i kost og motion.

Symptomerne på type 2-diabetes kan være svære at opdage, da de ofte er svage i begyndelsen. Jo tidligere type 2-diabetes opdages, desto lettere er det at bremse sygdommen og forebygge følgesygdomme som hjerte-kar-, nyre og øjensygdomme.

Type 2-diabetes rammer primært voksne og risikoen stiger med alderen. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af faktorer som overvægt, fysisk inaktivitet eller nogle former for medicin. Type 2-diabetes kan derfor til en vis grad forebygges.

Har man type 2-diabetes, fordobles risikoen for, at egne børn udvikler sygdommen på et tidspunkt i deres liv, i forhold til andre børn med samme køn og samme alder, men med forældre, der ikke har type 2-diabetes. Hvis begge forældre har type 2-diabetes, firedobles risikoen.

Mindst 332.500 danskere har type 2-diabetes. Dertil kommer, at ca. 100.000 danskere har uopdaget type 2-diabetes og ca. halv million danskere har forstadier til type 2-diabetes (prædiabetes).

Andre typer diabetes

Ud over type 1- og type 2-diabetes findes der over 30 andre typer diabetes, som for eksempel MODY eller type 1½-diabetes (også kaldet LADA).

Fælles for dem er, at de behandles på samme måde som enten type 1- eller type 2-diabetes.

Kilde: Diabetesforeningen

Ofte stillede spørgsmål om børn og type 1-diabetes

Vi har samlet de ofte stillede spørgsmål om børn og type 1-diabetes i ét dokument. Find f.eks. svar på spørgsmål som Hvordan behandles type 1-diabetes hos børn? og Hedder det type 1-diabetes eller sukkersyge?

Hent arket med de ofte stillede spørgsmål om børn og type 1-diabetes

Sukkersyge eller diabetes?

Mange med diabetes bryder sig ikke om, når sygdommen kaldes sukkersyge. Sukkersyge kan lyde som om, at man er blevet syg, fordi man har spist for meget sukker. På den måde skaber ordet misforståelser og fordomme. Derfor siger de fleste diabetes.

Når diabetes tidligere er blevet kaldt ’sukkersyge’, er det fordi en person med diabetes udskiller sukker i urinen, og i gamle dage stillede man diagnosen ved at teste urinen for sukkerstoffer.

Da Diabetesforeningen blev stiftet i 1940, var det under navnet Landsforeningen for Sukkersyge. I 1984 blev navnet udvidet til: Diabetesforeningen, Landsforeningen for Sukkersyge, og i 2008 blev ordet sukkersyge helt skrevet ud. Herefter blev det slet og ret til: Diabetesforeningen.

Hvis du kender en med diabetes og er i tvivl om, hvad du skal sige eller gøre, er det bedste råd altid: Spørg.

Diabetiker eller personer med diabetes?

Når man har fået diabetes, er det for livet. Det gælder også, selv om nogle personer med type 2-diabetes gennem ændringer i kost og motion kan opnå at blive både medicin- og symptomfri.

Som alle andre mennesker vil personer med diabetes også gerne ses, som dem de er, i stedet for at blive set som deres sygdom. Derfor er det ikke alle, der bryder sig om at blive kaldt ’diabetiker’ – eller at andre tager specialhensyn uden at spørge først.

For nogle betyder de ord, du bruger og de hensyn, du tager, rigtig meget, mens det for andre ikke gør den store forskel.

Hvis du kender en med diabetes og er i tvivl om, hvad du skal sige eller gøre, er det bedste råd altid: Spørg.