Aktivitetsleder for motionsaktiviteter
Sæt gang i motionsaktiviteter for personer med diabetes – bliv aktivitetsleder.
Motion sænker blodsukkeret og styrker sundheden
Alle former for bevægelse tæller. At bevæge sig er godt for muskelstyrken, hjertet og knoglesundheden. For mennesker med diabetes er der tilmed den fordel, at motion kan sænke blodsukkeret. Oveni er motion godt for psyken, fordi bevægelse udløser lykkehormoner.
Vælg selv motionsform
Skal det være i en sportshal eller ude i det fri? En motionstype, der får pulsen op eller musklerne på arbejde? En aktivitet, der vækker det indre legebarn? Noget både børn og voksne kan være med til? Fart over feltet eller mere roligt?
Som frivillig leder af en motionsaktivitet vælger du selv, hvilken type motion det skal være – helt afhængig af dit eget udgangspunkt og den gruppe, du gerne vil lede.
Det kan være, du vælger at blive aktivitetsleder i en eksisterende gruppe, og du er også velkommen til at tage initiativ til noget nyt. En nem måde at komme i gang er at etablere et gå- eller cykelhold.
Er det noget for mig at lede en motionsaktivitet?
Alle medlemmer af Diabetesforeningen kan blive aktivitetsleder. Du behøver ikke selv at have diabetes.
Som aktivitetsleder skal du:
- Byde nye deltagere velkommen og introducere til aktiviteten
- Koordinere forløbet med det kommunale sundhedscenter, den lokale idrætsforening og lokalforeningen
- Markedsføre aktiviteten, f.eks. via nyhedsbrev, Facebook og hjemmeside
- Have tid, lyst og overskud til at være ansvarlig for et hold
- Have mod på at være samlingspunkt og leder af holdet.
Det er en fordel, hvis du ved noget om, hvordan motion og sund livsstil kan have positiv effekt på diabetes.
Som frivillig leder af en motionsaktivitet får du:
- En rolle i et fællesskab af frivillige, der alle gør en forskel for mennesker, som har diabetes tæt inde på livet
- Et netværk af lokale frivillige og andre aktivitetsledere i dit område, der ligesom dig brænder for at motivere andre til en mere fysisk aktiv livsstil
- Et gratis aktivitetsleder-kursus, hvor du får redskaber til at varetage din rolle
- Støtte og sparring fra din lokalforening.
Mine børnebørn elsker, når morfar vil være med til at spille fodbold. Og det kan jeg nu.
– Palle, type 2-diabetes og aktiv på motionsfodboldhold.
Claus Borup Skovsgaard
Telefon: 63 12 90 76
Mail: cbs@diabetes.dk
Kontakt mig, hvis du har spørgsmål, eller hvis du har lyst til at være med.
FrivilligNyt
Bliv opdateret om seneste nyt, tilbud og kurser med nyhedsbrevet FrivilligNyt.
Gratis kurser
Deltag i gratis kurser kun for frivillige om relevante temaer. Kurserne varer typisk 2-3 timer.
Frivilligpolitik
Få overblik over roller, ansvar og forpligtelser mellem frivillige og organisationen.