Netværk for voksne med type 1-diabetes
Du gør en værdifuld forskel, når du er med til at organisere et trygt netværk, hvor man deler erfaringer, bekymringer og idéer.
Lokalt netværk med fællesskab og fællesnævner
For at blive frivillig i et lokalt netværk for voksne med type 1-diabetes skal du selv have type 1-diabetes. At have samme sygdom skaber en fællesnævner, der er omdrejningspunkt for fællesskabet i netværket.
Formålet er et bedre liv med diabetes
Som frivillig bliver din opgave at skabe et uformelt sted, hvor man kan tale med andre, der har samme udfordringer og bekymringer. Det bliver også dig, der sørger for at annoncere netværkets aktiviteter i arrangementskalenderen.
At udveksle erfaringer, løsningsmuligheder og måder at klare det hele på, er en hjælp og inspiration. Ting, som man måske går for sig selv og tumler med, er gode at få talt med nogen om – uden at man nødvendigvis behøver at forklare en hel masse.
I mødes fysisk og/eller online efter behov
I hver region har Diabetesforeningen et tilbud til alle voksne med type 1-diabetes om at være med i et regionalt netværk.
En netværksgruppe bestemmer selv, hvor ofte gruppen mødes. Hver region har en tovholder, der er ansvarlig for at koordinere et par arrangementer årligt.
Deltagerne fortæller ...
Deltagerne fortæller, at netværket giver samhørighed, grin, gode oplevelser, viden og hyggeligt samvær. Men mange oplever også en særlig accept og forståelse af livet med diabetes, som kan være svær at få med familie og venner, som ikke selv har diabetes.
Carsten fortæller
– Før jeg kom med i netværksgruppen, kendte jeg næsten ingen andre med type 1-diabetes. Udover personalet på ambulatoriet havde jeg ingen, som jeg kunne stille alle de spørgsmål, jeg som diabetiker møder næsten hver dag. I netværket deler vi de små tricks, som gør livet med diabetes lettere, og der er næsten altid én, som har svaret på de daglige spørgsmål såsom ”Hvor mange gram kulhydrater er det nu, der er i flødeboller?”. Jeg sætter stor pris på alle de venner, jeg har mødt i netværksgruppen.
Er netværks-frivillig noget for mig?
Ja – hvis du har type 1-diabetes og:
- Kan inspirere og drive andre mennesker
- Har lyst til at planlægge, strukturere og drive et flow af aktiviteter
- Er omsorgsfuld, god til at lytte og vant til at facilitere kommunikation mellem mennesker
- Ved en del om diabetes, og måske har lyst til at lære mere
Sådan kommer du i gang
Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan du bliver frivillig i et netværk for voksne med type-1 diabetes, er du velkommen til at skrive til Tina Langerskov Buchhave på tbu@diabetes.dk.
Hun kan fortælle dig mere om, hvordan du bliver et del af et fællesskab, hvor alle brænder for at gøre en forskel for mennesker, der har diabetes tæt inde på livet.
Anne Kaehne
Tlf.: 30 65 49 12
Mail: aka@diabetes.dk
Kontakt mig, hvis du har spørgsmål, eller hvis du har lyst til at være med.
FrivilligNyt
Bliv opdateret om seneste nyt, tilbud og kurser med nyhedsbrevet FrivilligNyt.
Gratis kurser
Deltag i gratis kurser kun for frivillige om relevante temaer. Kurserne varer typisk 2-3 timer.
Frivilligpolitik
Få overblik over roller, ansvar og forpligtelser mellem frivillige og organisationen.