Risikotesten udfyldes

Verdens Diabetesdag

Vil du være med til at støtte op om Verdens Diabetesdag og opspore samt forebygge type 2-diabetes i befolkningen?

Verdens Diabetesdag

FN’s internationale Verdens Diabetesdag er en anledning til at gøre noget ekstra for at nå de 76.000 personer i Danmark, som har uopdaget type 2-diabetes, og de ca. 360.000, som er i risiko for at udvikle type 2-diabetes og de alvorlige følgesygdomme som amputation, hjerteproblemer, nyresvigt og øjenproblemer.

Formålet med Verdens Diabetesdag er at sætte fokus på forebyggelse, oplysning og opsporing af type 2-diabetes. Det gør vi ved at lave arrangementer over hele Danmark. I år falder Verdens Diabetesdag på en søndag. Derfor har vi i samråd med Apotekerforeningen valgt i 2021 at gennemføre vores aktiviteter lørdag den 13. november, hvor apotekerne har åbent.

Hvad sker der på Verdens Diabetesdag?
På Verdens Diabetesdag arbejder Diabetesforeningen bl.a. på at oplyse om type 2-diabetes, opspore personer med uopdaget type 2-diabetes og forebygge sygdommen hos personer med prædiabetes. Det gør vi bl.a. ved at opfordre befolkningen til at tage en risikotest for type 2-diabetes og give dem råd og vejledning med vores foldere om sund kost og motion.

Er det noget for dig at deltage på Verdens Diabetesdag?

Du kan blive frivillig på Verdens Diabetesdag, hvis du har lyst til at gøre en forskel for mennesker med prædiabetes eller uopdaget type 2-diabetes. Som frivillig på Verdens Diabetesdag skal du:

  • Etablere og koordinere lokale arrangementer med apoteker, sundhedscentre, fitnesscentre m.m.
  • Bruge ca. 5-10 timer om ugen i ugerne op til Verdens Diabetesdag
  • Koordinere arrangementer med sekretariatet, lokalforeningen samt andre lokale interessenter
  • Deltage i arrangementer på Verdens Diabetesdag med risikotest og vejledning af befolkningen
  • Deltage i erfaringsudveksling med andre frivillige

Du er måske frivillig i en af Diabetesforeningens mange frivilliggrupper, eller måske er du studerende inden for det sundhedsfaglige område og har lyst til at få en øget viden om diabetes og oplyse andre om dette.

Sådan kommer du i gang

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan du bliver frivillig på Verdens Diabetesdag, er du velkommen til at skrive til frivillighedskonsulent, Tina Langerskov Buchhave, tbu@diabetes.dk

Tina Langerskov Buchhave Web

 

Som frivillig på Verdens Diabetesdag får du

Mulighed for at gøre en forskel for mennesker med uopdaget type 2-diabetes eller prædiabetes
Mulighed for at gøre en forskel på en international mærkedag og oplyse om forebyggelse af type 2-diabetes og de alvorlige følgesygdomme
Støtte og sparring undervejs i forløbet

Nyhedsbrev2

FrivilligNyt

Bliv opdateret om seneste nyt, tilbud og kurser med nyhedsbrevet FrivilligNyt.

FrivilligNyt
Kalender

Gratis kurser

Deltag i gratis kurser kun for frivillige om relevante temaer. Kurserne varer typisk 2-3 timer.

Kurser
Fællesskaber

Frivilligpolitik

Få overblik over roller, ansvar og forpligtelser mellem frivillige og organisationen.

Frivilligpolitik
Værktøjskasse1

Værktøjer

Din nemme adgang til de vejledninger og skabeloner du skal bruge.

Værktøjskassen