FrivilligNyt december 2023
Skyd det nye år i gang med hjælp fra "værktøjskassen"
På Diabetesforeningens hjemmeside finder du ’Værktøjskassen’, som er fyldt med tips, tricks og vejledninger til dit frivillige arbejde i Diabetesforeningen.
Du kan blandt andet finde værktøjer, der kan hjælpe med planlægningen af det nye år, og der er også god hjælp at hente til jeres generalforsamlinger, som står for døren i den kommende tid.
Vi har samlet nogle af værktøjerne til dig her:
Sådan planlægger og afvikler I en generalforsamling
Årskalender - Vi har samlet årets vigtigste datoer i en kalender.
Årshjul – Planlæg årets aktiviteter.
Få flere med i bestyrelsen – Frivilligopslag, som I kan dele i jeres nyhedsbrev.
Kom godt i gang med jeres arrangement.
Hvis du har spørgsmål til Værktøjskassen, er du velkommen til at kontakte foreningskonsulent Anne Kaehne på [email protected] eller på telefon: 30 65 49 12
Ung med type 1-diabetes og fysisk aktivitet
Vi inviterer til Webinar med Philip Wulff Eckert tirsdag den 5. december kl. 20.00 – 21.00. Philip vil tale om sine personlige erfaringer med at være ung med type 1-diabetes og hvordan han har taklet udfordringen med leve et fysisk aktivt liv med sport og vandring. Philip vil bl.a. komme ind på, hvordan man styrer sit blodsukker før, under og efter fysisk aktivitet, samt hvilken effekt træning har på kroppen. Aftenen henvender sig primært til unge med type 1-diabetes og deres forældre, men alle er velkomne. Vi glæder os til at se dig til en spændende aften.
Det går forrygende i vores mentorprogram – skal du med ombord?
Til januar uddanner vi unge mentorer (18-35år) og forældre til et hjemmeboende barn/ung med type 1-diabetes. Som mentor kan du indgå i match med en anden ung/forældre, og tale om et hverdagsliv med diabetes.
Vores mentees finder stor tryghed i, at mentor har egne erfaringer og kan sætte sig ind i tanker, følelser og bekymringer. I kan inspirere hinanden og jeres snakke kan mindske følelsen af at stå alene med sin diabetes.
Vi uddanner mentorer lørdag den 27. januar i Nyborg, og vi er særligt på udkig efter unge fra Syd- og Nordjylland. Men måske vi også har brug for dig, så send en mail på [email protected] og se om vi mangler mentorer i dit område.
>> Læs mere om rollen som mentor her
Du kan stadig nå det!
Slutspurten på Efterårslotteriet er sat ind! Der er stor opbakning fra klubber, skoler og foreninger med deltagelse af mere end 200 klubber, skoler og idrætsforeninger. Du kan som frivillig i Diabetesforeningen gøre en stor forskel ved at opfordre klubber og skoler i dit lokalområde til at være med. Skoler og klubber tjener 16 kr. pr. solgt lod til f.eks. en lejrtur, stævne eller udstyr. Det kan blive til eksempelvis 12.000 kr. som Slagelse Håndboldklub tjente. De brugte pengene på nye træningsdragter.
Hvis du og din gruppe af frivillige ikke allerede er med til at sælge skrabelodder selv, så kan I også nå det endnu. Bestil og sælg 100 lodder i weekenden og tjen 1600 kr. på et par dage.
Find hjælp i Diabetesforeningens Onlineundervisning
Hvis du har brug for hjælp eller vil tillære dig endnu flere kompetencer som frivillig, kan du tage kurser hos Diabetesforeningens Onlineundervisning. Det er en gratis platform, hvor vi på video gennemgår de processer og situationer du kan møde som frivillig.
Når du har oprettet en bruger, kan du gemme dine fremskridt og selvfølgelig genbesøge de kurser, du har brug for at tjekke op på. Der vil løbende blive lagt nye kurser op, som I kan udforske.
Diabetesforeningens Onlineundervsining er altså både gavnlig for dig, der er garvet frivillig og dig, som er helt ny.
Vi ses til næste kursus!
>> Besøg Diabetesforeningens Onlineundervisning her
Gør jeres aktiviteter synlige for medlemmerne
Vil I gerne have flere deltagere til jeres arrangementer, så husk at uploade arrangementerne i den digitale arrangementskalender på www.diabetes.dk.
Vil du også have dine aktiviteter synlige i den trykte kalender, så skal du huske at opdatere arrangementskalenderen inden deadline. Den trykte kalender sendes ud til de medlemmer, som har bestilt den via medlemsservice.
Deadline for indtastning er den 9. februar.
>> Find brugervejledningen til arrangementskalenderen her
Arrangementskalender
Regionsmøde Syddanmark - 2. marts
Regionsmøde Nordjylland - 3. marts
Regionsmøde Midtjylland - 9. marts
Regionsmøde Sjælland - 10. marts
Regionsmøde Hovedstaden - 17. marts
Kassererkursus Middelfart - 27. april
Introkursus for nye bestyrelsesmedlemmer Middelfart - 4. maj
Frivilligdage - 26.-27. oktober
Verdens diabetesdag - 14. november
>> Find alle arrangementer i arrangementskalenderen på diabetes.dk her