FrivilligNyt januar 2024
Kom med til årets generalforsamling
- Og få det bedste ud af dit lokale fællesskab!
Generalforsamlingen er den største demokratiske begivenhed i Diabetesforeningens grupper og lokalforeninger, og arrangementet byder flere steder også på spændende indslag, spisning og fællesskab.
>> Se en listen over årets generalforsamlinger her
Få overblik over årets aktiviteter og møder i Diabetesforeningen
Vi har samlet årets vigtigste datoer i en kalender. Kalenderen kan hjælpe jer med at få et overblik over, hvilke møder, events og deadlines, der i foreningen hen over året.
>> Se og download kalenderen her
Tjen penge til jeres lokalforening på Danmarks Diabetesdag 2024
Find kalenderen frem og sæt X den 28. april 2024! Her har jeres lokalforening nemlig mulighed for at tjene penge til jeres arrangementer og fortælle danskerne om diabeteskampen.
Dagen hedder Danmarks Diabetesdag 2024, og ligesom ved Årets Skrabelodsdag sidste år åbner vores gode partner REMA 1000 alle sine butikker og inviterer jer lokalforeninger til at sælge lodder foran deres butikker.
Vi håber at, I som lokalforeninger går forrest i diabeteskampen, og vi glæder os til en festlig dag sammen med jer.
OBS: I får 100 lodder og andet materiale udleveret på de kommende regionsmøder.
Mentorprogrammet fejrer tre års inspirerende rejse!
Mentorprogrammets treårige støtte fra Sundhedsstyrelsen udløb den 31. december 2023. Vi ser tilbage med stolthed på perioden, hvor vi har uddannet 65 nye frivillige mentorer og gennemført 100 succesfulde mentorforløb.
Evalueringerne viser ikke kun forbedringer i de unges mentale helbred, men også positive ændringer i deres dagligdag og håndtering af diabetes. Forældrene oplever også øget trivsel og en større indsigt i, hvordan de kan navigere som forældre til et barn med diabetes.
Projektets resultater fortæller en meningsfuld historie om den betydelige indflydelse, det har haft på alle involverede parter og vi ser frem til at skabe flere meningsfulde mentorforløb i 2024.
>> Læs mere om rollen som forælder-til-forælder-mentor
>> Læs mere om rollen som ung-til-ung-mentor
Skal du være med? Så skriv til [email protected]
Skaf et nyt medlem og vælg mellem 6 helt nye gaver!
Find et nyt medlem til Diabetesforeningen, og få en gave som tak.
Kender du en eller flere, som også skal have adgang til viden om diabetes, rådgivning, kurser og rabatter på forsikring, briller, fitness, kogebøger, træningsredskaber og meget mere?
Du vælger helt selv, hvilken gave du kunne tænke dig.
Her er de 6 nye gaver:
Gave 1: Håndmixer sæt fra Melisa (værdi 399 kr.)
Gave 2: Lysestage fra Normann Copenhagen (værdi 479 kr.)
Gave 3: Højtaler fra Sack-IT (værdi 599 kr.)
Gave 4: Blodtryksmåler fra BEURER (værdi 349 kr.)
Gave 5: To stk. knive fra Laguiole (værdi 599 kr.)
Gave 6: Blå Mega Riflet Højhankskop fra Royal Copenhagen (værdi 629 kr.)
Ny retning for Golftilbud
Siden 2018 har Diabetesforeningen tilbudt sine medlemmer at spille golf i et projektsamarbejde med Dansk Golfunion og lokale golfklubber. Mange af Diabetesforenings medlemmer har nydt godt af det sundhedsfremmende tilbud, som har givet dem motion, socialt samvær og bedre blodsukkerkontrol.
Diabetesforeningens projektsamarbejde med Dansk Golfunion ophører, men Dansk Golfunion og de danske golfklubber vil i 2024 fortsat lave introduktionsforløb til golfsporten, som er tilpasset ens behov og niveau.
Så hvis du har lyst til at svinge køllen, kan du kontakte din nærmeste golfklub eller Dansk Golfunion og høre mere om “Golf gavner”-tilbuddet⛳
>> Læs mere om ”Golf gavner” her
Gør en forskel for dig selv og andre - bliv en del af vores fællesskab
Nu er der åbnet op for rekrutteringen til vores næste kursus for frivillige instruktører i motivationsgrupperne. Det frivillige kursus er for dig, der har mod på, sammen med vores andre aktive instruktører, at gøre en forskel for andre med type 2-diabetes.
Motivationsgrupper handler særligt om at støtte mennesker med diabetes og deres pårørende i at leve et godt liv med diabetes. Vi ved, at diabetesvenlig mad, fysiske aktiviteter og muligheden for at dele sine tanker og spørgsmål med andre gør en enorm forskel.
Tag skridtet i dag og bliv en del af et inspirerende fællesskab. Din indsats kan være nøglen til et bedre liv for mange.
>> Læs mere om indsatsen og ansøg om optagelse her
Find hjælp i Diabetesforeningens Onlineundervisning
Hvis du har brug for hjælp eller vil tillære dig endnu flere kompetencer som frivillig, kan du tage kurser hos Diabetesforeningens Onlineundervisning. Det er en gratis platform, hvor vi på video gennemgår de processer og situationer du kan møde som frivillig.
Når du har oprettet en bruger, kan du gemme dine fremskridt og selvfølgelig genbesøge de kurser, du har brug for at tjekke op på. Der vil løbende blive lagt nye kurser op, som I kan udforske.
Diabetesforeningens Onlineundervsining er altså både gavnlig for dig, der er garvet frivillig og dig, som er helt ny.
Vi ses til næste kursus!
>> Besøg Diabetesforeningens Onlineundervisning her
Gør jeres aktiviteter synlige for medlemmerne
Vil I gerne have flere deltagere til jeres arrangementer, så husk at uploade arrangementerne i den digitale arrangementskalender på www.diabetes.dk.
Vil du også have dine aktiviteter synlige i den trykte kalender, så skal du huske at opdatere arrangementskalenderen inden deadline. Den trykte kalender sendes ud til de medlemmer, som har bestilt den via medlemsservice.
Deadline for indtastning er den 9. februar.
>> Find brugervejledningen til arrangementskalenderen her
Arrangementskalender
Regionsmøde Syddanmark - 2. marts
Mentor introduktionskursus - 3. marts
Regionsmøde Midtjylland - 9. marts
Regionsmøde Sjælland - 10. marts
Regionsmøde Nordjylland - 16. marts
Regionsmøde Hovedstaden - 17. marts
Mentor onlinekursus - 19. april
Motivationsgruppekursus - 20. - 21. april
Gå-værtskursus - 21. april
Online workshop for gå-værter - 23. april
Kassererkursus - 27. april
Motivationsgruppekursus modul 1 - 27. - 28. april
Danmarks Diabetesdag - 28. april
Introkursus nye bestyrelsesmedlemmer - 4. maj - Middelfart
Motivationsgruppekursus modul 2 - 11. maj - Østdanmark
Motivationsgruppekursus modul 2 - 18. maj - Vestdanmark
Årsmøde/Delegeretmøde - 25. maj
Gå-værtskursus - 31. august - Østdanmark
Dagsfestival Ungdomsøen - 14. september
Vandretur i Danmark - 13. - 15. september
Online workshop for gå-værter - 6. oktober
Frivilligdag - 26. oktober - Vestdanmark
Frivilligdag - 27. oktober - Østdanmark
Verdens Diabetesdag - 14. november
>> Find alle arrangementer i arrangementskalenderen på diabetes.dk her