Lokalforening

Rødovre lokalforening

Velkommen til Diabetesforeningens lokalforening i Rødovre. Vi arbejder for et bedre kendskab til og forståelse for diabetes – både over for kommunens borgere, politikere og det enkelte menneske med diabetes.

Om Rødovre Lokalforening

Velkommen til Diabetesforeningens lokalforening i Rødovre. Vi arbejder for et bedre kendskab til og forståelse for diabetes – både over for kommunens borgere, politikere og det enkelte menneske med diabetes.

Diabetesforeningens lokalforeninger oplyser om livet med diabetes og tilbyder netværk, foredrag og motionsaktiviteter.

Aktiviteter og arrangementer

    Aktiviteter og arrangementer
  • Kom til foredrag om ultraforarbejdede fødevarer

    + -

    Kom til foredrag om ultraforarbejdede fødevarer
    torsdag den 24. september kl. 18-20
    i Loen på Rødovregård, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre
     
    Med klinisk diætist, cand. scient klinisk ernæring Ulla Bahne, som har mange års erfaring med vejledning af diabetes- og hjertepatienter, samt et godt kendskab til, hvad diabetes- og hjertepatienter bøvler med. 
     
    Hvordan spotter du de ultraforarbejdede fødevarer, og kan du finde et sundt alternativ?
     
    Ultraforarbejdede fødevarer, du har måske hørt om det i medierne, men hvad er det egentlig? 

    Og hvordan skal du forholde dig til det? Bliv klogere på ultraforarbejdede fødevarer, så du bedre kan navigere i junglen af ingredienser og tilsætningsstoffer, så det bliver lettere at tage det sunde valg, både på supermarkedets hylder og derhjemme i køkkenet.
     
    Under oplægget bliver du guidet igennem, hvad det er for en størrelse, og hvad vi ved nu om sammenhængen mellem at spise mange ultraforarbejdede fødevarer og diabetes og hjertesundheden, og hvordan du nemmest kan spotte dem på hylderne. 
     
    Under foredraget vil der blive kigget nærmere på:
    •    Hvad er ultraforarbejdede fødevarer?
    •    Hvad er problemet ved definitionen af ultraforarbejdede fødevarer? 
    •    Hvad ved vi om ultraforarbejdede fødevarer og hjertekarsygdom?
    •    Er alt ultraforarbejdet mad usundt?
    •    Sådan spotter du de ultraforarbejdede fødevarer i supermarkedet?
    •    Skal du så blot holde dig fra alt ultraforarbejdede fødevarer, hvis du vil leve hjertesundt?

     Oplægget vil være meget praktisk orienteret, således at man ved, hvad man kan lægge i indkøbskurven.

    Tilmelding kan ske
    Pr. e-mail [email protected] eller pr. telefon til
    Else-Marie Pedersen på tlf. 20 53 44 24,
    senest den 22. september 2026.
     
    I pausen serveres kaffe/te og hjemmebagte boller med pålæg.

    Der er mulighed for parkering ved Rødovre Kirke, og bus 19 holder lige udenfor på Rødovrevej, stoppested Gunnekær.


    Alle er velkomne.

    Tag naboen eller en god ven med.


    Vi glæder os til at se jer.
     
    Venlig hilsen

    Bestyrelsen for Rødovre Lokalforening

  • Kronikerpakker – hvad betyder de for dig med type 2-diabetes?

    + -

    I 2028 indføres kronikerpakken for type 2-diabetes. 

    Det er noget Diabetesforeningen har kæmpet for i mange år – og derfor er vi også meget glade for, at det nu er lykkedes.
     
    Men hvad er egentligt en kronikerpakke? Og hvad kommer den – helt konkret – til at betyde for dig, hvis du har type 2-diabetes eller er pårørende til en med type 2-diabetes?
    Det fortæller Diabetesforeningens politiske chef, Signe Riis Andersen, om til vores café-møde den 29. oktober kl. 18-20 i Loen på Rødovregård, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre. 
     
    Med kronikerpakken får alle med type 2-diabetes nye patientrettigheder. 

    Det betyder, at du får ret til en personlig behandlingsplan inden for 30 dage efter diagnosen og ret til et tilbud om patientuddannelse indenfor 21 dage.

    Kronikerpakken betyder også, at din egen læge får en tydelig rolle som tovholder i hele dit forløb med type 2-diabetes, og det er din læge, der skal holde styr på din behandling, uanset om den foregår hos lægen selv eller på sygehuset.

    Alle nye med type 2-diabetes får en kronikerpakke sammen med diagnosen.

    For de mange, som allerede har en type 2-diagnose, gælder rettighederne også, og du optages i kronikerpakken efterhånden som du kommer til regelmæssig kontrol hos din egen læge.

    I oplægget fortæller Signe om Diabetesforeningens politiske arbejde med kronikerpakker både da det skulle vedtages i Folketinget, men også hvad vi kæmper for nu og frem mod 2028, hvor kronikerpakken for type 2-diabetes skal gøres konkret og føres ud i virkeligheden.
     
    Hvad ønsker du dig af kronikerpakken?

    Samtidig vil vi gerne bruge mødet til at høre om dine ønsker til den nye kronikerpakke for type 2.

    · Hvad er særligt vigtigt for dig, at kronikerpakken tager 
      hensyn til?

    · Hvad savner du i din behandling i dag?

    · Og hvad har været godt i din behandling, som vi skal
      huske  at have med i kronikerpakken?

    Med dit input kan Diabetesforeningen styrke kampen for, at kronikerpakken kommer til at gøre livet med type 2-diabetes bedre.

    Tilmelding:
    Tilmelding kan ske pr. e-mail til [email protected] eller pr. telefon til Else-Marie Pedersen på 20 53 44 24 senest den 27. oktober 2026.

    I pausen serveres kaffe/te og hjemmebagte boller med pålæg.

    Alle er velkomne.

    Vi glæder os til at se jer.
     
    Venlig hilsen
    Bestyrelsen for Rødovre Lokalforening

Bestyrelsen

Her kan du se bestyrelsen i Rødovre:

  • Formand, Else-Marie Pedersen
  • Kasserer, Lis Bodilsen
  • Alm. medlem, Jørgen Lyng Andersen
  • Suppleant, Hans Jørgen Staugaard
  • Suppleant, Dorte Jonasson
  • Revisor, Jens Dalsgaard


Har du spørgsmål til foreningen, til aktiviteter eller direkte til bestyrelsen, kan du skrive til foreningens mail [email protected].

Vær med

Vil du være med til at styrke vores arbejde med at lave aktiviteter og skabe netværk for mennesker med diabetes og deres pårørende?

Så er det dig, vi har brug for i vores bestyrelse!

Der er brug for at varetage mange forskellige funktioner og opgaver i vores bestyrelse, og der er med stor sandsynlighed også en opgave, der passer lige præcis til dig.

Kontakt os og hør, hvordan du kan give en hånd med.