Lokalforening

Hedensted lokalforening

Velkommen til Diabetesforeningens lokalforening i Hedensted. Vi arbejder for et bedre kendskab til og forståelse for diabetes – både over for kommunens borgere, politikere og det enkelte menneske med diabetes.

Om Hedensted Lokalforening

Velkommen til Diabetesforeningens lokalforening i Hedensted. Vi arbejder for et bedre kendskab til og forståelse for diabetes – både over for kommunens borgere, politikere og det enkelte menneske med diabetes.

Diabetesforeningens lokalforeninger oplyser om livet med diabetes og tilbyder netværk, foredrag og motionsaktiviteter.

Bestyrelsen


Her kan du se bestyrelsen i Hedensted Lokalforening efter generalforsamlingen den 03.02.2026. 

  • Formand, Karin Iversen
  • Næstformand, Alex Monnerup
  • Kasserer, Bettina Larsen
  • Sekretær, Inge Christensen
  • Alm. bestyrelsesmedlem, Rene Kaalund
  • Suppleant, Bent Toft
  • Kritisk revisor, Lillian Andersen


Har du spørgsmål til foreningen, til aktiviteter eller direkte til bestyrelsen, kan du skrive til foreningens mail [email protected]  

Tur til Møltrup Optagelseshjem

Hvornår: Den 19. oktober kl. 10.30 kører liftbussen fra Hedensted Bytorv. 
Vi spiser i Herning på Cafe Fry før turen går til Møltrup Optagelseshjem, hvor vi får en guidet tur kl. 14 med kaffe og kage.
Derefter går turen tilbage til Hedensted med forventet ankomst kl. 17.30.
Der er plads til max. 20 personer.

Turen er gratis for medlemmer af diabetesforeningen i Hedensted Kommune.
For ikke medlemmer er prisen 150kr.
Sidste tilmelding den 2. oktober til Karin Iversen tlf. 40474890 eller mail: [email protected]

Hvad er Møltrup Optagelseshjem?
Det er et næsten almindeligt hjem for hjemløse mænd, der ønsker at leve i et rusfrit miljø. Mændene betragtes ikke som klienter, men som mennesker, der kommer til Møltrup for at være med til at drive gården. Møltrup er en tryg ramme med sunde rytmer og stærke værdier. Her er alle velkomne.
Møltrup er leverandør af mangt og meget inden for træ, montage, pakkeri og mad. Der er gårdbutik på stedet.

HUSK: Sæt kryds i kalenderen den 24. november til årets julefrokost.

 

ADVARSEL

Der florerer i øjeblikket en del reklamer på nettet, i e-mail, Facebook og Instagram og sikkert også andre steder med nye BS-målere som ikke er invasive (altså uden brug af nål for måling af BS), de er falske, så KØB DEM IKKE.

De går også under andre navne (listen nyligt opdateret med 2 nye navne.
>Glucko-Chek
>Vitamåler
>Hermsa
>Halsovinster
>Hverdagskomfort
De sælges alle af et tredjeparts firma som er en front.
Der annonceres for en ny BS måler uden fingerprik, men igen det er falsk, selvom de skriver det er anbefalet af både diabetesforeningen og Apoteket. Nå man såkommer til betalingsiden og de firmaer der tager sig af det er det fupfirmaer.

Du kan læse mere her, men de kommer med mange forskellige navne og former, men ingen af dem er rigtige de prøver kun at narre penge fra dig. 
https://www.tjekdet.dk/artikel/danske-myndigheder-misbruges-i-annoncer-falsk-blodsukkermaaler

Medlemsservice
Har du selv oplevet noget eller fundet et produkt du er i tvivl om kan du altid kontakte mig og jeg vil tjekke det for dig. Skriv til Alex Monnerup.