Diabetesbladet blev bygget ind i nyt Steno-hospital

Byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen ved Herlev Hospital er ved at tage fart.

Stenoaffekter
30. april 2019 | Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk

Grundstenen til det nye Steno Diabetes Center Copenhagen ved Herlev Hospital er nu på plads. Det skete ved en såkaldt grundstensnedlæggelse tirsdag eftermiddag.

Steno Diabetes Center Copenhagen har haft patienter og medarbejdere til at komme med forslag til effekter, der skulle med ind i grundstenen, altså en indmuret sten i selve byggeriet. De valgte:

  • August Kroghs tale ved indvielsen af Niels Steensens Hospital i 1932
  • En scrapbog med historiske billeder fra Hvidøre Hospital i perioden fra 1936 til 1990
  • Bark fra et af Hagedorns mange æbletræer ved SDCC
  • Et insulin-hætteglas og et udvalg af insulinpenne
  • Et eksemplar af Diabetesforeningens medlemsblad
  • Et USB-stik med en film om SDCC’s historie og 5 brugeres
  • Ønsker til fremtidens SDCC, præsenteret ved SDCC’s 85-års fødselsdag i 2017

Da det nye byggeri forventes at have en levetid på mindst 100 år, er det hensigten, at de valgte effekter til grundstenen vil give eftertiden en pejling om, hvad der blev tænkt om diabetesbehandling i 2019 i tilfælde af, at grundstenen åbnes.

Grundstenen måler 40x40x15cm.

På muren ved grundstenens placering blev der monteret en messingplade med en inskription af datoen for grundstensnedlæggelsen, altså den 30. april 2019.

Hospitalet ventes at tages i brug i 2021.