Ny bog: Alfreds historie

Da Alfred var fem år, fik han type 1-diabetes. Det første år var et helvede, fortalte hans mor, Tine Clausen, i bogen “Angsten er der jo altid” af professor Henning Beck-Nielsen.

Nu er Alfred blevet 12 år gammel, og i bogen “Alfreds historie” fortæller han, hans søster og forældre, hvordan hverdagen med diabetes i dag er mere afslappet og rolig.

– Når jeg tænker tilbage på de første to til tre år, forstår jeg simpelthen ikke, hvordan vi klarede at få det hele til at hænge sammen. Og når jeg hører om en ny familie i omgangskredsen, som har fået diabetes, får jeg et stik i hjertet og en tåre i øjenkrogen, for jeg ved bare, hvad de har foran sig, siger Tine i bogen. Men hun fortæller også, hvordan hverdagen faktisk bliver bedre, og at der virkelig kommer dage, hvor man slet ikke tænker over, at ens barn har diabetes.

– Det bliver bedre! Det gør det virkelig, forsikrer hun.

Gør det så godt, vi kan

I bogen er der gode råd til, hvordan man i en familie, hvor et barn har type 1-diabetes, får det hele til at hænge sammen. Forberedelse på alle tænkelige situationer er et af rådene. Et andet at gøre op med idéen om, at blodsukkeret kan ligge perfekt hele tiden.

– Vi gør det så godt, vi kan, også selv om Alfreds blodsukre ikke ligger så snorlige, som diabeteslægerne gerne ser, siger Tine Clausen, der selv er læge og forsker i diabetes på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

For professor Henning Beck-Nielsen er det også vigtigt at formidle, at nok
skal blodsukkerreguleringen være inden for de anbefalede værdier, “men folk skal virkelig koncentrere sig om at få en god dagligdag,” understreger han.

– De fleste er i dag meget velregulerede, og man skal ikke presse langtidsblodsukkeret så langt ned, at det går ud over livskvaliteten. Man kan komme til at presse sig selv og sit barn for hårdt og påføre barnet psykiske problemer, siger han.