Risiko for blodprop i hjertet er faldet markant

Personer med type 2-diabetes har i dag ikke ret meget større risiko for blodprop i hjertet end personer uden diabetes. Det viser nyt dansk studie. Oplagt at bygge videre på succesen med mere forebyggelse for alle danskere og støtte til sund livsstil for personer med type 2-diabetes, mener Diabetesforeningen.

Hjertesygdom
31. august 2020 | Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk

I mange år har man sagt, at personer med type 2-diabetes har dobbelt så stor risiko for at blive ramt af en blodprop i hjertet end andre personer, men nu viser forskning fra Aarhus Universitetshospital, at det ikke længere passer: Personer med type 2-diabetes har i dag næsten samme risiko for blodprop i hjertet som personer af samme alder og køn, men uden diabetes.

Reimar Thomsen
Bedre forebyggende medicin, som gives til flere, har været med til at sænke risikoen for blodprop i hjertet, men også livsstilen har spillet en betydelig rolle, vurderer overlæge Reimar W. Thomsen fra Aarhus Universitetshospital.

Det er gode nyheder, som i høj grad skyldes, at personer med diabetes i Danmark får langt mere forebyggende medicin, der er mere effektivt, i dag end tidligere, siger en af forskerne bag det store registerstudie.

- Vi har nok haft en fornemmelse af at risikoen var faldet, men det er overraskende, at risikoen er kommet så langt ned. Det er både spændende og glædeligt, men man skal holde sig for øje, at det i høj grad skyldes en intensiv forebyggende medicinsk behandling, der er blevet opprioriteret over årene. Derfor er opgaven at holde fast i den gode behandling, siger overlæge, ph.d. Reimar W. Thomsen fra Aarhus Universitetshospital, der også sidder i Diabetesforeningens faglige råd.

Overlægen understreger, at trods de gode resultater i forhold til blodpropper i hjertet, har personer med type 2-diabetes stadig en betydelig overdødelighed i forhold til deres jævnaldrende uden diabetes. 

Byg videre på succes

Udviklingen, hvor risikoen for blodprop i hjertet er faldet rigtig meget for danskerne generelt, og endnu mere for personer med diabetes, kan tilskrives en række faktorer udover den bedre og mere udbredte forebyggende medicinske behandling. Det er blandt andet, at antallet af rygere er faldet drastisk, at voksne danskere generelt er blevet mere fysisk aktive siden 1990’erne og at Danmark er gået forrest med at forbyde transfedtsyrer i madvarer og understrege vigtigheden af at reducere mættet fedt i kosten.

De mange forskellige faktorer bag den positive udvikling peger på spændende perspektiver for forebyggelse, mener Diabetesforeningen.

- Medicin og behandling gør rigtig meget, men det bør ikke stå alene. Det er derfor, vi skal turde sætte folkesundheden forrest og tage initiativer, der både gør det sunde valg lettere og det usunde dyrere samtidig med, vi understøtter personer med type 2-diabetes i at få et bedre liv med kost og motion. De forskellige initiativer på samme tid har virket, når det gælder blodprop i hjertet, og den succes skal vi overføre til andre områder, siger forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen, som opfordrer politikerne til handling.

- Vi har brug for en national retning for forebyggelse og folkesundhed, som prioriterer sunde strukturer, afgifter og støtte til at den enkelte med type 2-diabetes får mulighed for at leve sundere, siger forskningschefen.

Medicin og livsstil har effekt

Det nye studie har sammenlignet en række omfattende registre og fulgt i alt 211.000 danskere med type 2-diabetes diagnosticeret i perioden 1996-2011 igennem de første syv år efter diagnosen. Gruppen med type 2-diabetes er sammenlignet med en fem gange så stor kontrolgruppe med samme alder og køn, altså samlet set mere end én million personer.

Det er afgørende med en tidlig indsats både medicinsk og i forhold til livsstilen, så vi har bedre mulighed for at forebygge alvorlige følgesygdomme som hjertesygdom.

I de år, undersøgelsen er foretaget, er forbruget af bl.a. kolesterol- og blodtrykssænkende medicin mangedoblet i Danmark, hvorfor forskerne ser en oplagt kobling mellem den stærkt øgede brug af mere effektiv medicin og de færre hjerteblodpropper sammen med de generelle forebyggende tendenser i samfundet.

- De tre vigtigste faktorer er, at forebyggende medicin er blevet langt mere udbredt, at gruppens livsstil med rygestop, motion og fokus på kost og vægttab er forbedret og så har det betydning, at vi finder og behandler personer med type 2-diabetes tidligere end førhen. Det betyder, at de forebyggende tiltag har større effekt, fordi diabetessygdommen er i et tidligere stadie. Det er afgørende med en tidlig indsats både medicinsk og i forhold til livsstilen, så vi har bedre mulighed for at forebygge alvorlige følgesygdomme som hjertesygdom, siger Reimar W. Thomsen.

Det meget omfattende studie er endnu ikke publiceret, men fremlægges i disse dage af forskergruppen som er ledet af overlæge Michael Mæng på en stor europæisk videnskabelig konference om hjerteforskning.

Studiet er udført i et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.