24 diabeteslæger: Danmark mister førertrøjen inden for diabetesbehandling
Hvis Lægemiddelstyrelsen vedtager Medicintilskudsnævnets nye anbefalinger til insulintilskud, vil Danmark ikke længere have en diabetesbehandling i verdensklasse, som andre lande inspireres af. Så konkret lyder kritikken fra 24 af landets fremmeste diabeteslæger.
Udmeldingen er klokkeklar fra de 24 diabeteslæger, der i dag tordner mod Medicintilskudsnævnets anbefalinger til ændringer i insulintilskud, som blev offentliggjort i slutningen af november. Hvis anbefalingerne gennemføres, bliver det et farvel til en dansk diabetesbehandling i verdensklasse, lyder det fra lægerne, som har talt med Medicinsk Tidsskrift:
– Lige nu kigger læger fra hele verden mod Danmark for at lære fra os, hvordan man bedst muligt hjælper patienter med diabetes til et bedre liv med færre komplikationer. Hvis de nye insulintilskud træder i kraft, som de ser ud nu, vil vores behandlingsniveau falde drastisk, og vi vil miste førertrøjen, som andre inspireres af, siger professor og overlæge Filip Krag Knop med opbakning fra resten i lægegruppen ifølge tidsskriftet.
Høj pris for minimal besparelse
Om Medicintilskudsnævnets anbefalinger skriver Lægemiddelstyrelsen blandt andet:
”Inden for de enkelte grupper af insuliner mener nævnet ikke, at der er behandlingsmæssige fordele ved de dyrere insuliner for alle patienter, og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at behandlingen som udgangspunkt indledes med den insulin med den laveste behandlingspris. På denne baggrund anbefaler nævnet, at det generelle tilskud til dyrere insuliner i de enkelte grupper af insuliner bortfalder eller klausuleres. Tilsvarende mener nævnet, at i de tilfælde, hvor der er biosimilære produkter til en lavere pris, bør dette anvendes,” skriver Lægemiddelstyrelsen.
Hvis de nye insulintilskud træder i kraft, som de ser ud nu, vil vores behandlingsniveau falde drastisk, og vi vil miste førertrøjen, som andre inspireres af
Ifølge de 24 diabeteslæger vil anbefalingerne dog kun føre til en minimal økonomisk besparelse, som til gengæld vil sende den danske diabetesbehandling ned ad verdensrangstigen og gå ud over både mennesker med diabetes og sundhedsvæsenet. Ifølge diabeteslægerne vil spareøvelsen desuden ende med at koste mere at gennemføre, end man sparer ved den, lyder det fra Tina Vilsbøl, der er professor i klinisk endokrinologi og overlæge på Steno Diabetes Center København:
– Det lader ikke til, at Medicintilskudsnævnet har gennemtænkt, hvad det rent faktisk vil koste at gennemføre de her ændringer. Hvis man tager alle omkostningerne med i regnskabet, tror jeg, at det vil blive langt dyrere. Det vil føre til langt flere konsultationer, komplikationer, indlæggelser og på den lange bane potentielt en stigning i alvorlige diabeteskomplikationer. Det vil føre til konsekvenser for de mange tusinde danskere med diabetes og kræve så mange flere ressourcer på tværs af samfundet og sundhedsvæsenet, som jeg simpelthen ikke kan tro, at en besparelse på 20-30 kroner pr. tilskud vil stå mål med,” siger hun til Medicinsk Tidsskrift.
... afprøvning af diverse billigere insulintyper hen over flere måneder er ikke et godt bidrag til en stabil og tryg behandling
Ændringer skaber utryghed
Forud for udsendelsen af Medicintilskudsnævnets anbefalinger ligger en lang proces, som Diabetesforeningen har fulgt tæt og indgivet flere høringssvar til. Alligevel vækker de endelige anbefalinger også stor bekymring hos patientforeningen:
– Vi oplever stor utryghed for de mange mennesker med diabetes, der frygter at miste den medicin, der virker for dem i deres hverdag. Alene udsigten til at skulle igennem et nyt forløb med afprøvning af diverse billigere insulintyper hen over flere måneder er ikke et godt bidrag til en stabil og tryg behandling, siger Tanja Thybo, der er forskningschef i Diabetesforeningen.
Ligesom diabeteslægerne har forskningschefen svært ved at se det økonomiske incitament i de nuværende anbefalinger, som hun mener bygger på for svagt et grundlag:
– Det virker ikke som om, nævnet har kigget på, hvad de her besparelser kan få af betydning på den lange bane. Det ville jo være oplagt at regne på, hvad flere alvorlige følgesygdomme som hypoglykæmiske tilfælde, hjerte-kar-sygdom, indlæggelser, amputationer, konsultationer og så videre vil koste, lyder det fra Tanja Thybo.
Ifølge Diabetesforeningens beregninger vil de foreslåede ændringer i tilskuddet til insulin ramme omkring 50.000 mennesker med diabetes. Den endelige afgørelse er dog endnu ikke truffet, men hvis Lægemiddelstyrelsen vælger at vedtage anbefalingerne fra Medicintilskudsnævnet, er det forventningen, at de vil være indfaset mod slutningen af 2022.
Læs også: Diabetesforeningen er imod foreslået ændring i insulintilskud