Ændring af insulintilskud: Et alvorligt indgreb i den enkeltes hverdag
Diabetesforeningen ser meget kritisk på det reviderede forslag fra Medicintilskudsnævnet, der vil fjerne tilskuddet fra en række insulintyper. Forslaget tager ikke hensyn til den enkelte og vil være en kraftig forringelse af diabetesbehandlingen, skriver foreningen i sit høringssvar.
For mindst 50.000 personer med diabetes kan det reviderede forslag fra Medicintilskudsnævnet få store konsekvenser.
Hvis forslaget træder i kraft, står langt de fleste af dem foran at skulle skifte insulintype, og det vil være et markant tilbageskridt for den danske diabetesbehandling. En behandlings værdi kan ikke kun gøres op i kroner og øre på den korte bane.
Sådan lyder budskabet i Diabetesforeningens seneste høringssvar, der både er sendt til Medicintilskudsnævnet og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
– Mange har brugt lang tid sammen med deres behandler på at finde frem til den insulintype, der passer lige netop dem, og som giver en tryg hverdag og en god diabetesbehandling. Det er den tryghed, forslaget rokker går ind og ved. Det kan have kæmpe konsekvenser, hvis de tvinges til at skifte insulin, siger Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo.
Insulin er ikke bare insulin
Som udgangspunkt foreslår Medicintilskudsnævnet, at det generelle tilskud fremover skal gælde de billigste insulintyper, mens tilskuddet til de dyrere insulintyper enten helt fjernes eller klausuleres.
Det betyder blandt andet, at lægen skal vurdere, hvorvidt klausulen opfyldes og søge individuelt tilskud for hvert enkelt patient til de insulintyper, der ikke har opnået tilskudsstatus.
Diabetesforeningen bakker op om, at sundhedsvæsnet skal bruge lægemidler på en rationel måde, hvilket hidtil har været Medicintilskudsnævnets bærende argument.
Men ifølge Tanja Thybo er det på ingen måde rationelt, hvis man er nødt til at skifte til et lægemiddel, som man tidligere har prøvet – uden succes – på grund af tilskudsændringerne.
– Det nytter ikke at have en så unuanceret opfattelse af insulin, for selv små ændringer i dens virkningsprofil kan svække både behandling og livskvalitet. Insulin er ikke bare insulin, der passer ned i en one size fits all-tankegang. Derimod er det afgørende, at personer med diabetes har adgang til de insulintyper, der passer til deres behov og gør det muligt for dem at have en så velreguleret diabetes som muligt.
– En beslutning om at ændre insulintilskud skal bygge på den enkeltes oplevelser, fastslår Tanja Thybo.
Lægerne på overarbejde
Siden det i sommeren 2019 stod klart, at en revurdering af tilskuddene til insulintyper var undervejs, har en række mennesker med diabetes og deres pårørende kontaktet Diabetesforeningen. Alle er bekymrede for, at de ikke længere kan bruge det lægemiddel, som, de ved, virker bedst for dem.
Ifølge Tanja Thybo er det ikke kun den enkelte person med diabetes, der vil blive belastet af de foreslåede tilskudsændringer. Også sundhedsvæsnet kan møde store udfordringer.
– Tusindvis af personer med diabetes risikerer at skulle gå fra kendte, velprøvede insulintyper og insulinmærker til andre, som i dag kun bruges af ganske få i Danmark. Det er en kæmpe øvelse, som unægtelig vil give flere konsultationer, flere behandlingsproblemer med høje og lave blodsukre og en meget stor opgave for de læger, der i givet fald skal håndtere det.
– Vi må også formode, der er gode lægefaglige grunde til, at personer med diabetes får lige netop den insulintype, som de gør i dag, siger hun.
På den baggrund vurderer Tanja Thybo da også, at de økonomiske besparelser, som Medicintilskudsnævnet har regnet sig frem til, ikke umiddelbart står mål med de mange afledte effekter, der på længere sigt vil være forbundet med en så markant omlægning af tilskudsordningen.
Øget ulighed
Endelig frygter Diabetesforeningen, at det reviderede forslag vil øge uligheden i behandling.
– Helt åbenlyst vil de ressourcestærke i samfundet jo have lettere ved at købe sig til den insulintype, de har brug for, selv uden et generelt tilskud. Ligesom de i højere grad vil kende til de forskellige behandlingsmuligheder og via lægen være i stand til at søge enkelttilskud til insulintyper, siger Tanja Thybo.
Diabetesforeningen opfordrer til, at der i det mindste først træffes beslutning i sagen, når Danske Regioners Medicinråd har offentliggjort en fælles regional vejledning for behandling af type 2-diabetes. Her vil rådet netop undersøge, hvorvidt der er klinisk relevante forskelle mellem basalinsulinerne.
Insulintyper, der altså ifølge Medicintilskudsnævnets forslag står til at miste tilskud.